Som udgangspunkt har jeg valgt at bruge stavemåden af mit
eget
navn,
som det ses herover – eller som nogle her i Thy
siger – Sixhøj
med kryds.
Man kan ikke skille de forskellige familier ud ved hjælp
af
stavemåden,
idet den samme persons navn ofte ses skrevet
på én måde ved dåb
og
en anden ved bryllup eller død i kirkebøgerne.
Det lader til at nogle præster
har haft en vis kærlighed for at skrive
navnet med
x ved dåb (se herunder).
Grunden hertil kan måske være at ”Six”
kan ses som en forkortelse
af det latinske udtryk :
S = Savior (frelser) –
I = Jesus –
X = Christus.
De ældste skriftlige kilder,
hvor navnet forekommer, er i
Hundborg
Herreds Tingbøger, hvor navnet er skrevet som
følger :
( Sixhøy – Sigshøj – Sixhøj ). Eller som i Sjørring
kirkebog
–
Thomas
Sixhøje død i Skårup 1719.
(se herunder).
Som det ses er egennavnet et toleddet navneord – hvoraf det
første
navneord er Sig (Six) og det andet er
høj (høi – høy).
Betydningen af sidste delord er indlysende, hvorimod betydningen
af første delord Sig (Six) kan volde
besvær.
Slår man imidlertid op i ” Ordbog over det danske Sprog” –
dansk i perioden 1700 – 1950, får man følgende
forklaring :
" en sig" :
- et ufrugtbart sted, hvor
jorden af en eller anden grund ikke kan dyrkes. -
Den ældste staveform af ordet må derfor efter min opfattelse
være
Sixhøj eller rettere Sixhøje, som vi møder det i
(Thomas Sixhøje),
idet der måske ikke har været tale om en enkelt høj, men snarere
en gruppe af høje. Opfattelse af ordet som en lokalitet
bekræftes
af visse passager i Tingbog for Hundborg Herred.
Som så mange andre steder i Thy præges landskabet også her i
Skårup ved gården Sixhøj af mange gravhøje, og der har været
endnu flere for nogle hundrede år siden.
Sandflugten har gjort jorden ufrugtbar, ja direkte ubrugelig som
landbrugsjord, og højene har med fortidens markredskaber
været
umulige at bearbejde. Derfor er de blevet betragtet som
”en sig”
og fået navnet Sigshøje.
På gårdens jord findes der i dag kun to oldtidshøje, nemlig
store
Sixhøj og lille Sixhøj. De ses i Nationalmuseets registrering,
lige-
som man også kan se kort over de mange registrerede gravhøje
Sixhøjgård har altså navn efter de oldtidshøje, som lå på eller
tæt
ved dens jord. De oplysninger, jeg på nuværende har om gården
er,
at den i 1778 er opført som strøgods = (landbrug der blev
handlet frit)
i ”Tabellarisk” efterretninger over alt jordegods i Dueholm,
Ørum og
Vestervig amter. Ejer af gården på det tidspunkt er Knuds enke i
Vangsgaard - Anne Christensdatter.
Fæster er Jens Sixhøy, der betalte en årlig afgift af gården på
6 mark.
Gårdens hartkorn er opgivet
til :1 tønde – 7 skæpper – 0 fjerdingkar – 0 album.
1
tønde = 8
skæpper = 32
fjerdingkar = 96
album. Mindste enhed er 1/4
album.
En tønde korn er gammel dansk
rummål, der er 144
potter,
og svarer til 139,1
liter
korn.
Sjørring Kirkebog 1703 - 1769. – (AO)
opslag 31
DØD
17.01.1719
Vang Kirkebog (AO) 0pslag 34 DÅB
24.06.1883