Hans ærværdigheds beredvillige tjener
                                              Aalborghus den 12. marts 1664
                                                             Offue Juel

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 189

Næst al selvbegærlig [ønskelig] velstands flittigste ønske, nemlig taksigelse for bevist gode, og min
stedse redebonne tjenestes velvillige tilbydelse ærværdige hr. biskop, synderlig tilforladendes gode
ven. Jeg fremsender ham herhos svar fra alle de interesserende angående Strandby og Bjørnsholm
med Malle sogne, deres tilhobeføjelse af én præst at betjenes, tillige med hr. Mathises indlæg og
tvende hosføjede gamle original breve, som han er begærendes ham igen at må tilstilles (derhos føl-
ger også kongebrevet, thi det vil ind-føres). Beder gerne, han ville lade sig behage derom at formere
vores underdanigste erklæring; så vil jeg siden udi København eller på vejen, når jeg derom ansøges,
hans mening gerne med subskribere [underskrive], efter-som tiden falder mig alt for kort derom med
hverandre at konferere ydermere, formedelst jeg agter, om Gud vil, at rejse fjerde pinsedag, og hr.
Mathis har nu at haste formedelst hr. Isach, hans dødelige afgang, at hans maje-stæts nådigste vilje
inden de seks ugers forløb kunne fornemmes.Imidlertid har jeg skrevet Axel Juel til (som begærede
at vide mit råd, om de ikke straks skulle kalde), at det var rådeligt, kaldet blev opholdt, indtil hans
majestæts vilje derom var kundgjort, som vel kunne ske inden de seks ugers forløb, så de dog tidlig
nok kunne kalde, dersom sognene skulle blive uden nogen forandring.
Mig synes udi erklæringen vil indføres:

Disse to første punkter, som af de interesserende obijceris [objicere = indvende], gøres ikke alene
til intet derved, at mange præster har jo så lang distance imellem deres sogne, ja end længere.
Dersom og Trend å kunne engang forhindre uformodentlig overfarten, forhindres dog ikke gangstien
ved møllen, og en vogn at holde udi beredskab på den anden side. Men idet hr. Mathis sig erbyder
at holde en kapellan, som endeligen synes at ville fornøden gøres, forekommes derved ikke alene
de tvende første punkters besværlighed, men endog alle de inconveniser [ulemper], som deraf kan
flyde, med de syge at besøge og andet.

Befalendes ham med sin kæreste samt børn og ganske hus udi guddommelig varetægt til al bistandig
velgående, forbliver jeg stedse    
                                                      Hans ærværdigheds
                                                      beredvilligste tjener
                                                          Offue Juel
                                                             mpp

Kilde : Wibergs Præstehistorier :
Mathias Willumsen præst i Strandby, Malle og Bjørnsholm.
Han er født i Skåne omkring 1630 som søn af Willum Thomasen, der skulle være ud af Skotsk Lavadel.
Mathias har været Rektor ved universitetet i Lund, indtil han bliver præst i Strandby m.m. omkring 1662.
Han er død i Vadgaard i Strandby og gravsat i Malle Kirke, hvor han havde fået lavet et gravrum
i forbindelse med kirkerummet, - men kisten er flyttet til fordel for nogen haveredskaber.

Den 10. Septb. [1708] døde Hr. Mathias Willumsen, Sognepræst til Strandbye, Biørnsholm og Malle.
An. ætat 78 [i en alder af 78 år].
Han var først Præst til Strandbye Sogn, og boede i Vadgaard, fik siden Biørnsholm og Malle Sogne
til sit Kalds Forbedring. Han flyttede omsider til Malle og boede der, efter at han 1696 havde opladt
sit Kald til Hr. Iver Envoldsen, og givet ham sin yngste Datter Inger Marie.Hun døde det samme Aar
og blev begravet den 23. Juli. Hr.Mathias havde og i nogle Aar været Provst i Gislum Herred; hans
Liig blev hensat i hans Begravelse i Malle Kirke den 18. Sept. uden Ligprædiken, Sang og Klang og
andre brugelige Ceremonier, aleneste Provsten i Sletherred, Hr. Jens Snediker i Barmer, kastede
Jord paa Liget. (28.)

Kilde : Farstrup og Axelsons dagbog
side 260 - 261 - 262 - 263

6. Hr. Mathias Willumsen er fød 1630 i Provindsen Bleking i Sverrig, hvor hans Fader var
Laugmand, og af gammel skotsk [slægt] den Frobesiske, Adel, hvis Forfædre vare for Religionens
Skyld fordrevne fra Skotland.
- Af Kierlighed til den Danske Regiering forlod Hr.M. Willumsen, som Student, med flere sit
Fædreneland under Krigen mellem Kongerne Friderich 3. og Carl 10, og begav sig til Kiøben-
havn, hvor han erhvervede sig akademisk Borgerret, og med de Studerende tog kraftig Deel i
Kiøbenhavns Forsvar i den mærkelige Beleirings-Storm den 11.Febr.1659 .Efter Freden fort-
satte han sine Stude-ringer ved Kiøbenhavns Universitet, og blev 1662 af Kong Fred. 3.kaldet
til Sognepræst for Strandbye Sogn. Han benyttede sig af ovenanførte Tingsvidne, og især ved
Hr. Isach Christensens Død i Ranum 1664 ansøgte Kongen om Biørnsholm og Malle Sogne
som Tillæg til Kaldets Forbedring, hvilket han og ved Stiftamtmanden i Viborg, Hr. Ove Juuls,
Anbefaling erholdt, mod at holde en Kappelan til Embedets Besørgelse, hvilket og skede.
Embeds-Pligterne blev da saaledes fordeelte,at Sognepræsten, som boede i Vadgaard, allene
forsynede Strandbye Sogn, og i Biørnsholms Sogn alternerede med Kapellanen, der allene for-
synede Malle sogn, hvilket og derfor med al Præstetiende og Accidenser efter Accord blev ham
tillagt pro Officio, og kom til at boe i Ranum Præstegaard, der nu blev anset som Sognepræstens
Annexgaard, og af ham skulde ved-ligeholdes. Siden den Tid havde de Personelle, og fra Aaret
1742 de Residerende Kapellaner, stedse havt der deres Præstegaard, som af ovenanførte urigtig
er bleven kaldet Malle Sogns Annexgaard i Ranum Bye. Saaledes bleve nu efter 100 Aar fra 1564
til 1664, de adskilte Kald og Sogne atter samlede. Artig nok indtræffe ogsaa efter 100 Aar disse
lignende Omstændigheder, som jeg tillige her vil anmærke, nemlig : Hr. Christen Nielsen blev Provst
i Gislum Herred 1577, Hr. Mathias Willumsen Provst i samme Herred 1677. Hr. C. Nielsen døde i
1596, Hr. M. Willumsen oplod Kaldet 1696 til sin Svigersøn Hr. Iver Enevoldsen, forhen Kapellan i
Ranum. Han flyttede derpaa fra Vadgaard til Malle Bye, og boede da der i den østerste Gaard, som
han tillige med en smuk anlagt Hauge ombyggede til en anstændig Bolig, hvortil han opbar Malle
Sogns Kirketiende, som han eiede. Deraf kommer det almindelige Sagn blandt Almuen i Sognet,
at der i Malle Bye fordum har været Præstegaard, hvis sted og Rudera endnu vises og kiendes.
Han døde den 10. Septbr. 1708 i en Alder af 78 Aar, og blev i al stilhed begravet den 18. Septbr.
derpaa, i en af ham selv besørget ind-rettet aaben Begravelse neden i Taarnet i Malle Kirke.
Han var givt med Kirstine Bloch, som døde i Malle den 14. April 1714, 84 Aar gammel, og ligele-
des hviler ved siden af hendes mand i Malle Kirke. Hr.Mathias Willumsen var i sin Tid en siæl-
den Mand, af god Stand og Opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, dertil agtet
og elsket. Ved sin Ankomst til Vadgaard, og især da han endnu som ung Mand erholdt saa store
Fordele, giorde han saa betydelige Bekostninger paa den forfaldne Præstegaard, som han saa
got som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens Have med mange Træer baade til Frugt og Hegn,
lod grave 10 Fiskeparker omkring Gaarden, hvilke næsten alle nu ere tilmudrede, ja kappedes
endog med Hr.Niels Axelsen Juul til Biørnsholm i at udtænke og forskiønne de smukke Anlæg.
Dog maa jeg herhos anmærke, at den nuværende skiønne og i saadan bar Egn uforlignelige Have
i Biørnsholm, der formedelst sine mange Afvexlinger kunde fortiene en egen Beskrivelse, ikke er
et Anlæg af Hr.Juul, men et mindesmærke af Hr. Mathias de Lasson, og endnu mere af hans Søn,
sidst afdøde Herre til Biørnsholm, Hr. Peder de Lasson, der især ved Alleer, lukkede Gange og
Esplanader, beplantede med forskellige Danske og Norske Skovtræer, har givet den et sieldent
Værd og saare yndefuldt Udseende.Hr. M. Willumsen kostede og meget på Præstegaarden i Ranum,
hvor han desuden byggede 2 Gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til. I hans tid sees,
at Sognepræsten foruden Offer har nydt af Hovedgaarden Biørnsholm 8 Tønder Byg aarlig pro Officio,
men vides ej ved hvad Leilighed disse ere bortkomne fra Kaldet.

Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård, hvortil han i 1664 fik lagt
Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703
boede Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lagmand Willum Thomsen
og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).
Mathias Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være blevet begravet
18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i Malle kirkes tårn (3). Han blev gift vel 1662/64
med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch,
herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4). Hun døde som salig hr.Matthias Villumsens
enke, madame Kirsten Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). 30. maj
angives som 30.dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hævder, at hun døde 14. april (5).

Kirsten og Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:

1 Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavanger i Norge.
Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard
efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som
han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lavmand i Stavanger, men døde barnløs.

2 Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær;
nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.

3 Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673- 1720; han underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han købte før 1708
Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie Christensdatter boede til 1751.
Deres seks sønner, hvoraf to blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende
Wassard'er.

4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sogne-
præst i Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års herred.

5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675 
_______________________________________________________________________________________________

Mathias Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå han blev immatrikuleret på
universitetet i København. I 1658 (9) efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men erstat-
tedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige.
Vinteren 1658/59 skal han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været
med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vest-
himmerland, hvor embedsboligen var gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes
det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at få dette embede nedlagt og gjort til annekser under Strandby.
Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i Vadgård; som
betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente
Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente Bjørnsholm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var
kapellan i nævnte embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse,
lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.

Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som
ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, bade til frugt og hegn, lod grave ti fiskeparker
omkring gården, hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede. Ja, kappedes med hr. Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm
i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og tilføjede Becher kostede og meget på præstegården i Ranum,
hvor han desuden byggede to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).

At Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor
gården nøje beskrives. I nord lå stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og syd på henholdsvis
4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder.
Mod øst lå staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. Mod syd den ny lade med
gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17
nybyggede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bindinger gæstehus med murede vægge, paneler, skorsten og jordkælder.
Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården,
samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.

I Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her regård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11)
af præstefruens søstersøn, den senere adlede Anders Kjærulf, 1662 - 1735 (12). Mathias Willumsen, der fra 1677 til 96
var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på
Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og Isak Christensen, præster
i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse tilgodehavender på 200 og 300 dlr. havde Mathias Wil lumsen overtaget, hvorfor
han 20. november 1667 (13) lod sig indføre overtage pant til ejendom i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hartkorn.
Ved skøde af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet af Birgitte Niels-
datter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel os 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjæl-
land. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16.august (15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher
Brockenhuus til Sebberkloster. Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af Laurids Nielsens
forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kolblatts vegne to gårde i Malle, og Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen.

Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af går de i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.

Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 1213, senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch til
Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af Mallegård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste
gård i byen, som han tillige med en smukt anlagt have ombyggede til en anstændig bolig.

Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18) påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og
vellærde, nu salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder og provst
i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i Næsborg,
og børnene:

1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i Stavanger.

2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.

3 Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.

4 Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.

5 Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.

Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæstekammer, forstue, det lille kammer derved,
havekammer, samt kælder, bryggers m.v., var udstyret med godt og solidt indbo.

Af sølv nævnes:

sldlr. mk. sk.
1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB.,70 lod 52 2 0
1 mindre do. med årstal 1667 og navn med fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod 28 2 0
l mindre do. med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2 0
1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat,
27 1/2 lod 20 2 &
l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0
1 liden dreven ... , 4 lod 3 0 0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do. Med
A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0
1 liden skål, 3 lod 2 2 8
Den salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel 3 0 8
1 klædes do. 4 1 0
l gammel vendt do. 1 2 0
2 par klædes bukser 1 1 0
2 par strømper 0 1 8

Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.

Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden imponerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr,
5 kvier, 10 køer, 6 årings kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11 svin.
Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup
med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men endnu
ikke betalt.Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med
svigersønnen tilbage; og jordegodset vurde res til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer, der var udlånt
mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne, hvoraf enken
tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239 sldlr. 30. maj 1714, som var
30. dagen efter dødsfaldet, afholdtes skifte(19) efter Kirsten Bloch i Mallegård, hvis arvinger var:

1 Jens Mathiesen, krigskommissær.
2 Hans Mathiesen til Testrupgård.
3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.
4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk.
Skiftet sluttedes 11. Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr.
til deling; der blev altså godt et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.

1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05, stiftsbogen 1690 i Vi borg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han omtales som
exx nobili Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske
Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbøger, 1813, s. 260ff,
Christen Sørensell Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til
Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23, og endelig Th. Hauch Fausbølls
Slægten Wassards Oprindel se i samme værk, 8 6, 1927, s. 253 57.

2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.

3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.

4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.

5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690 1776, C.17.B l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.

6 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Sam linger, 3 2, 1899 1900, s. 426.

7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 276.

8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.

9 Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.

10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv,
C.2 99,fol.952 53 og 955 56.

11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.

12 Kilde 4, s. 52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.

13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24 640,fol.208b og 210.

14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.
15 Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.
16 Samme 1687 88, B.24 652,fol.299b.
17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.
18 Slet herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.
19 Samme, fol.167b.