Samt Randbemærkninger til hans Erindringer I.

Af AUGUST F. SCHMIDT.

      Johan Skjoldborgs Tipoldefader blev husmand i Nørre Skjoldborg.
      Han var gift to gange, anden gang med Birte Christophersdatter, født 1729.
      I 1801 var han død, og enken sad som aftægtskone hos sønnen Mikkel Hansen,
      der havde overtaget faderens lille ejendom.

III.  Oldefaderen, husmand Mikkel Hansen, blev født 1769 i Nørre Skjoldborg.
      Hans hustru, Inger Nielsdatter Røjkjær, var født 1767.

      Foruden husmandsstedet passede Mikkel Hansen også sin tømrerprofession.
     1791 kom han ind at ligge som kyrasser ved 4.eskadron af Slesvigske Kyrasser-
     regiment, der lå i Horsens. Den 30.6.1795 blev han kasseret for en skade, han
     havde pådraget sig ved et fald med hesten under tjenesten. Det vides, at han i
     soldatertiden hverken blev straffet eller blev indkaldt som vidne.

IV. Bedstefaderen, Hans Mikkelsen, blev født i Skjoldborg 03.09.1798,
     døbt i Skjoldborg kirke 18. søndag efter Trinitatis.

Faddere var Christen Jensen af Aarup [dvs.: Arup på Hannæs], Peder Andersen Midholm
[stammer sikkert fra Gaarden Midholm i Skjoldborg Sogn], - og af slægten Røjkjær:
Jens Christian Røjkjær og Jens Pedersen Røjkjærs Kone Kirsten fra Gaarden Støvring 3). -
13 år gammel kom Hans Mikkelsen ud at tjene. I Sjørring havde han plads 1814.
Han kom derefter i tømrerlære hos faderen. Den 31.10.1819 blev han i Skjoldborg gift med
Johanne Malene Andersdatter, født 1794. På dette tidspunkt var han tømrersvend i Thisted,
medens Johanne Malene før brylluppet havde været i huset hos husmand Christen Vesløs i
Skjoldborg, der rimeligvis var hendes broder og identisk med den indsidder Christen Andersen,
hvis hustru hed Maren Sørensdatter, der- som vi senere skal se - var til stede i 1831 ved
Christian Peder Skjoldborgs dåb.

I 1820 flyttede Hans Mikkelsen til Vesløs.
Efter at være udskrevet fra Thisted amts 34. lægd, løbenummer 134, mødte han 01.07.1821
ved 2. jyske infanteriregiments 1. kompagni. Kaldtes nr. 104 Skjoldborg (derfra stammer
slægtens navn), og afgik til reserven 1829. 2. jydske lå i 1821 indkvarteret i et pakhus i
Store Kongensgade 83, Christianshavn, den senere Wildersgades kaserne. Det nævnte
infanteriregiment er nuværende 9. bataillon. Hans Mikkelsen var altså infanterist og ikke
kyrasser. Digteren har her forvekslet bedstefaderen med oldefaderen.4).
I Vesløs findes Hans Mikkelsen Skjoldborg nævnt til 1826, bl.a.17.07.1825 i et skøde i
en skifteprotokol. på et hus i Vesløs.

1830 og 1833 findes han omtalt som boende i Øsløs, hvor han døde i 1830'erne.
Han blev i sit ægteskab med Johanne Malene fader til fire sønner.
Af disse blev de to skippere i Thisted, en blev spillemand på Hannæs
og en blev skomager, nemlig digterens

V. Fader Niels Christian Hansen Skjoldborg, født 1827 i Øsløs. Da han nåede soldater-
alderen, skulle han have mødt ved rekrutskolen i Aalborg, men på grund af Treårskrigens
udbrud var skolen blevet flyttet til København, hvor han mødte 15.05.1849 ved 5. rekrutskole.
Han må imidlertid have vist sig kassabel af en vigtig grund, da han allerede 14 dage efter møde-
dagen, 30.05.1849, blev kasseret for al krigstjeneste. Når Johan Skjoldborg i "Min Mindebog" I,
70 fortæller, at hans fader havde været underkorporal i Treårskrigen, passer dette altså ikke.
Muligvis har den gamle Skjoldborg gerne villet prale lidt med sin korte soldatertid.
Blandt veteranerne fra Vesløs-Øsløs sogne fra Treårskrigen var husmand og murer Gregers
Pedersen, f.17.06.1823 (nr.164 i 9.batt.s 1.komp.), boende i Vesløs.
Han var Niels Chr. Skjoldborgs soldaterkammerat, og muligvis var det ham, der fik Skjoldborg
til at købe Huset i Skippergade i Øsløs sogn.
Gregers murer er omtalt i "Min Mindebog" I, 29f. Niels Chr.Skjoldborg blev gift med Sidsel Kirstine
Thomasdatter fra Vesløs, født 1821. Hendes broder, Hans Thomsen, f. 10.04.1827, var også
Veteran fra 1848-50. En anden broder, Jeppe Thomsen, boede i Rolsgård (Lild sogn).
En søster, Anne Elsebeth Thomasdatter, havde sin bopæl i Vesløs.

Niels Skjoldborg havde en god forretning. På værkstedet var der altid én eller to svende, en
god tid for bl.a. sønnen Thomas, et stille og ejegodt menneske, der blev uddannet til skomager.
I den forholdsvis lange tid, det tog at få Vejlerne udtørrede, var der endog hele fem svende i
arbejde hos skomageren i Skippergade. I hjemmet her kom mange af byens folk for at høre og
for at fortælle nyheder. Blandt husets gæster kan nævnes "Himmelstrupperne", der boede i
Øsløs, der just med Skippergade blev forbundet med sin landingsplads ved æ fyvr.

Det første kendte navn i Himmelstrupslægten er Georg Himmelstrup, født 22.06.1850 i Øsløs,
senere forstander for Galtrup - og Skamlingsbankens højskoler (død 1932), fader til politikeren
Otto Himmelstrup og filosoffen, Dr.Jens Himmelstrup. Også med præsten talte Niels Skjoldborg
ofte, men da han ikke var gårdmand, blev han altid holdt lidt på afstand af pastoren.
Det fortælles, at præsten i Øsløs en gang havde taget et par får i hus af Niels Skjoldborg, han
ville ikke udlevere dem til skomageren, uden at han skulle betale en krone i løsesum;
men kronen skulle i bøssen og gemmes til de fattige.
Da tog Niels Skjoldborg 50 øre op og gav præsten, idet han sagde:" Lad os to dele kronen,
der er vist ingen, der trænger hårdere end vi to" 5). Skomager Skjoldborgs selvstændigheds-
følelse og frihedstrang var en arv fra håndværkerne i hans slægt 6), idet - som vi nu véd var
hans forfædre mere håndværkere end husmænd. Det er i denne forbindelse iøvrigt værd at
gøre opmærksom på, at husmandsbevægelsen ikke udgik fra de egentlige husmænd, men fra
dem, der som håndværkere dels havde rigeligere indtægt end de øvrige husmænd, dels kendte
byforhold fra deres læretid, så de derved havde tilegnet sig et friere og mere trodsigt livssyn
end de andre kolleger inden for landbostandens underklasse. I Johan Skjoldborgs barndom var
husmandsstanden iøvrigt begyndt at arbejde sig frem til bedre kår. Betingelsen for husmændenes
fremskridt i social henseende var flid og nøjsomhed.Skjoldborg fortæller selv ("Min Mindebog" I,
91-92) et smukt træk om en vindskibelig husmand Søren Kjær, der ved stor udholdenhed fik et
stykke fællesjord med lergrave i udkanten af Øsløs opdyrket og beplantet. Det er uden tvivl denne
mand, digteren har tænkt på, da han skrev sin smukke sang om "Mit og Marens Hjem:
"Min plet af fødelandets jord", optrykt i Dynæs digte (1915), 29.
I novellen "På Grund" er der oplysninger om Søren Kjærs virksomhed
(jfr.min bog om Johan Skjoldborg 1938,17 f.).

Skomager Skjoldborg var en klog mand, der havde opdaget, at det var meget lettere for ham ikke
selv at dyrke sin lille jordlod, men lade andre besørge arbejdet. Ved denne fremgangsmåde fik han
sin jord således forbedret (Muld kørt ned fra bakken på en sig), at han fik flere præmier som dygtig
husmand 7) .Han betalte med skomagerarbejde. Når Johan Skjoldborg godt ville gøre sig til af,
at han var søn af en præmie-husmand er dette altså så som så.

Skomager Niels Skjoldborg og Hustru fik fire Sønner :
Hans Christian Nielsen Skjoldborg, f. 1858.
Thomas Nielsen Skjoldborg, f. 1855.
Søren Christian Nielsen Skjoldborg, f. 1858.

VI. Johan Martinus Nielsen Skjoldborg (27.04.1861 - 22.02.1936).
Med Johan Skjoldborg er vi ved slægtens 6. led - den er ikke blevet ført videre af digteren, da begge
hans ægteskaber var barnløse ( i 2. ægteskab en adoptivdatter).
Skjoldborgs biografi skal naturligvis ikke meddeles her, men et par oplysninger, der måske ikke vil
være helt uden interesse, skal dog fremsættes i det følgende. I det foranstående er meddelt bidrag
til forståelse af faderens karakter, hvorved man indirekte får nogen kendskab også til sønnens psyke.
Den velbegavede skomager havde fået sin indstilling overfor samfundsproblemerne tidligt udviklet,
fremelsket under en hård eksistenskamp, som hans faders tidlige død var årsag til.
Skomagerens sociale syn prægede Johan Skjoldborg allerede som dreng.
Slægtsarven fra håndværkere og husmænd foldede sig herligt ud i den senere digters sind.
Faderens trange kår efter bedstefaderens død - i forbindelse med ærgerrighed og evner - fik ham til
at føle sig mindre tilfreds med sine kår. Sønnen skulle give skomagerens tale og tanker vinger.
Bemærkelsesværdigt hos Johan Skjoldborg er det, at han altid varså stærkt optaget af mennesker
og deres kår, at der ikke blev tid til for ham at inddrage f.eks. naturhistoriske elementer i sin digtning.
Der er underligt lidt om det fantastiske naturliv i hans storlinede barndomsegn.
Således har han næsten ingen bemærk-ninger om det rige fugleliv i Vejlerne,
lokaliteter han som hyrdedreng ellers var blevet så godt kendt med.

En anden side af Skjoldborgs sindelag - den naive og inderlige følelsesfuldhed - har næppe heller
udviklet sig uden forbindelse med det miljø, hvori han voksede op. I det 18.århundrede gik der nemlig
med Klim som arnested en" Herrenhuttisk" vækkelsesbevægelse hen over Vester Han Herred.
Herrenhuttismens følelsesfuldhed og sentimentalitet satte et præg på befolkningens sind - et præg,
der ikke var udvisket i Skjoldborgs barndom, tværtimod, og det åndelige liv, herrenhuttismen vakte,
var medvirkende til, at grundtvigianismen netop i disse egne vandt så mange tilhængere 8).

Skjoldborg var iøvrigt selv en tid knyttet til Frimenigheden i Klim, og i hans digtning findes værdifulde
enkeltheder om det grundtvigske liv i Hanherrederne 9).
Endelig skal nævnes, at da Johan Skjoldborg i 16-17 årsalderen hjemme forberedte sig til at blive
optaget på Ranum Seminarium, var det ham, der bragte nyt til hjemmet.
Allerede den gang skrev han en mængde digte og historier, skæmt og alvor, og læste det op
i hjemmet for dem, der ville høre.- og det var noget, der havde tilhørernes interesse.
Tit kunne klokken blive hen ved to om natten, før man brød op.
Brudstykker af det læste blev siddende i hukommelsen.
En af de gamle, der har kendt Skjoldborg og hans barndomshjem,
har til friskolelærer Jens Rolighed i Klim citeret følgende stump af et digt fra hin omtalte tid:

Og så fulgte i digtet "En Lovprisning af Bjerget", der som en ægyptisk pyramide hæver sig over det
altsammen, og af Skarreklit, der minder om et skib, der støt kommer sejlende på havet (10).

Mens Johan Skjoldborg var på Ranum seminarium, havde han nær sat livet til, da han i snestorm ville
gå hjem til Øsløs for at holde jul. Han og to kammerater prøvede at tage vejen til fods. Den ene kamme-
rat var fra Vesløs, den anden fra Flade på Mors, et menneske, Skjoldborg delte særligt meget med til
hverdag (11). De arbejdede sig med stort besvær hen over Vejlen. Men vejret blev værre og værre i den
mørke aften. Snefoget og kulden var ikke til at stå imod; til sidst sank de udmattede ned i sneen.
Der kunne de let have frosset ihjel. Men det var et stort held for dem, at den lille Morsingbo var så tyndt
påklædt; han kunne nemlig ikke holde sig varm, men måtte straks op at spanke rundt for at holde varmen.
Da fik han pludselig øje på et lysskær i snetykningen, han fik de andre to purret op, og nu gik det fremad
mod lyset. Det viste sig, at lyset kom fra den engelske ingeniør Stevens  bolig (12).
Her blev de tre forkomne mennesker vel modtaget, de fik lov at blive der om natten.
Og næste dag kunne de fortsætte, så de trods alt når videre og kommer hjem til Jul (13).

I tilslutning til de foranstående oplysninger om slægt og barndomshjem skal meddeles nogle bidrag til
Johan Skjoldborgs farbroders levned, idet denne mand har betydet en ikke ringe del for digteren, både
da han som barn gik derhjemme på Hannæs, og da han senere var på højden af sin kunnen. Christian
Peter Hansen Skjoldborg, født 26.08.1831 i Øsløs, var en yngre broder til Niels Chr. Skjoldborg.
Ved hans dåb var til stede indsidder Chr.Andersens hustru af Øsløs. Hun hed Maren Sørensdatter og
var rimeligvis svigerinde til Johanne Malene Andersdatter (digterens bedstemoder).
Fadderne var gårdmand Niels Andersen Broe og hans søn Markus Nielsen Broe (bekendt krejler) (14)
og Poul Jensens hustru Dorthea Marie Christensdatter (alle af Øsløs), samt ungkarl Niels Andersen
af Vesløs.

Peter Skjoldborg (som han altid kaldtes) opholdt sig i sin hjemegn til 1854. Under "Slavekrigen" 1848
var han strandvagt ved Fæggesund, for dér at holde øje med "De Udædiske Horders" fremmarch.
I (Historisk årbog for Thisted amt 1911), 112 ff. findes oplysninger om Peter Skjoldborgs vagttjeneste.
Den i nævnte årbog s.115 omtalte Kristen Hokser er identisk med hin fantastiske gamle Sømand Kræn
Hvosser, som Johan Skjoldborg omtaler i "Min Mindebog" I, 86 ff. Kristen Hokser var også på vagt ved
stranden for at møde "Slaverne". Han var ikke ilde til denne bestilling, da han var modig og en dygtig jæger.
Peter Skjoldborg begyndte som ganske ung at spille, så han med tiden blev en af egnens mest kendte
spillemænd. Ved et Gilde på Vesløsgaard spillede Peter Skjoldborg. Da han ingen støvler havde på, måtte
han låne Kræn Thoudals; de var for store til ham, hvilket folk fik at se, da han førte en "Kehraus" gennem
Stuerne 15). Da denne begivenhed fandt sted, ejedes Vesløsgård af kammerråd P. L. Kjærulf, der døde 1854,
så Peter Skjoldborg har været ganske ung dengang. Johan Skjoldborg tjente som dreng på Vesløsgård hos
Kjærulfs enke og hos gårdens næste ejer Jacob Nørgaard, der overtog den i 1871.

Den gamle spillemand døde 20.02.1914 hos sin datter Maren, der boede i Feggesund (17).

I følelsen af dyb taknemmelighed mod Johan Skjoldborgs gerning i vort folk er nærværende lille afhandling
fremkommet. Den skulle tjene som et supplement til Skjoldborgs erindringer og forøvrigt også til min egen i
1938 udsendte bog om digteren fra Hannæsland, hvis indsats er så betydningsfuld, at det er berettiget at
beskæftige sig selv med detaljer vedrørende hans digtning og dens forudsætninger. Det meste af stoffet
skylder jeg en i Skjoldborgslægten indgiftet for den i historie stærkt interesseret mand, som imidlertid ikke
ønsker sit navn fremdraget.Der kan forhåbentlig engang blive lejlighed til at finde frem yderligere oplysninger
om Skjoldborgslægten, så man til sidst kunne komme til at besidde helt igennem fyldestgørende viden om den,
men dette arbejde får jeg næppe stunder til at udføre.

(Historisk årbog for Thisted amt 1939, side 183-196)

Litteraturhenvisninger :

  1 Samlinger til jydsk Historie og Topografi 2. Rk. II (1889-90), 257 f.
    Udgave af en Beskrivelse fra 1683 vedrørende Skjoldborgs
    daværende Tilstand og Beskaffenhed 1).

  2 Affære med Fattigvæsenet og med en drikfældig Degn,
     se Thisted Amts historiske Årbog 1908, 10 ff., 16 ff.

  3 Jens Pedersen Røjkjær og muligvis også Chr. Jensen
     omtales i Hist. Årb. f. Thisted Amt 1909, 29.
     Se endvidere J. C. la Cour: Danske Gårde III,2, S. 592.
     Røjkjærerne har været store Gårdmænd, så Mikkel Hansen
     har derfor næppe været uden social position.

  4 Johan Skjoldborg: Min Mindebog I (1934) 105. K. K. Nicolaisen:
    Johan Skjoldborg (1918), 6.

  5 Meddelt af Jens Rolighed i Morsø Folkeblad 23/12 1938.

  6 Jfr. at Johs V. Jensens bedstefader var væver, ikke simpel husmand.

  7 Min Mindebog I, 92-94. Skjoldborgs Hjem i Skippergade, Øsløs.

  8 Om den herrnhutiske bevægelse i Han Herrederne se Kirkehist. saml.
     4, III, 740 ff. Hist. Årb. f. Thisted amt I (1906), 6 ff. 1931, 187-88.
    Hist. årb. for Mors VII, 121. Min Mindebog I, 115.

  9 August F. Schmidt: Johan Skjoldborg (1938), 29-31, 53.

10 Morsø Folkeblad 23/12 1938. Jfr. Min Mindebog I, 141.

11 Morten Christensen Rolighed (se "Min Mindebog" II, 14, jfr. I, 70).

12 W. Stevens ledede udtørringen af Bygholm Vejle (jfr. Fra Ribe amt
         1937, 93, om hans venskab med Pastor Riis-Lowson). Min mindebog I, 83.

13 Meddelt af lærer Jens Rolighed i Morsø Fbl. 23/12 1938.

14 Krejlerne kørte ikke rundt med sild, men med spegeål (dvs.: ål, der
    var lagt i salt i en vogn).

15 N. Sodborg i Hist.årb. f. Thisted amt 1932, 308.

16 Jfr. min Bog: Johan Skjoldborg (1938), 42-43

17 Om Peter Skjoldborg se også Johan Skjoldborg: Min Mindebog I,
    106 ff. N. Sodborg i Hist. årb. f. Thisted amt 1932, 308-10. 1934,
    492 (Peter Skjoldborgs vals).