♂ (retur 517)

Fæster af gården Hornstrup under Todbøl gods.

Kirkeværge for Kallerup kirke.

Hundborg herreds Tingbog 10.02.1668.
Jørgen Jensen i Huorstrup på hans datters vegne, som er enke efter sal. Christen Sørensen,
som boede og døde i Ås, har ladet fordele (Laurits) Andersen i Skourup for gæld.Jørgen Jensen
i Huornstrup og Jesper Andersen i Kalderup lader fordele Peder Tomsen i Kalderup og Christen
Christensen ibm. for tiende.
Jørgen Jensen i Huornstrup, Peder Tomsen i Kalderup, Jesper Andersen og Christen Christensen
ibm. vidner, at den gård i Kalderup, som Jep Pedersen sidst påboede, har været øde i 2 år.

Bidrag til Kallerup sogns Historie
ved S.C. Sortfeldt - Årbog for Thisted amt

Hornstrup (1638 Huorenstrup) er den største Gaard i Kallerup Sogn næst efter Todbøl.
Den har saavidt vides altid været beboet af Bønder og har sandsynlig oprindelig været
en Selvejergaard, indtil den kom under Todbøl.
1706 skylder Niels Madsen i Hornstrup til Todbøl
7 Tdr. 1 Skp. Byg, 2 Pund Smør (24 pund), 1 Svin, 1 Gaas og 2 Høns.

1791 bestod Hornstrup af 4 tildels nybyggede Fløje. Vestre Fløj (Stuehuset) var 8 Fag,14 Alen,
bygget 1791 af ny, mest af Fyrretømmer med murede Vægge, Straatag. I den søndre Ende var
der Stueværelse for Tjenestefolkene paa Gaarden; i nørre Ende Køkken, Bryggers og Tørvehus.
Værdien af dette Hus blev ansat til 640 Rdl. Ladegaarden bestod af 3 Fløje, hvoraf den østre,
som er Lade, løber Syd- Nord; den er 18 Fag og 48 Alen lang, er bygget i 1790-91 af Mur og
Bindingsværk med Straatag, meget svært Tømmer. Laden blev vurderet til 1440 Rdl.
Den søndre Fløj vender i Øst-Vest, er 15 Fag, 40 Alen lang, Bindingsværk, har murede Vægge
og Straatag,bruges som Øksenhus, opført 1791 af ny. Værdi 1350 Rdl.
Den nordre Fløj er opført for faa Aar siden (før 1791), vender Øst-Vest, er 15 Fag, 34 Alen lang,
bruges til Karlekammer, Hestestald m. v. Denne Fløj er bygget af Fyrretømmer og har Straatag
og murede Vægge. Værdi 900 Rdl.
Disse Bygninger brændte ved Lynnedslag i August 1920. Stuehuset blev dog reddet.
Alle Bygninger, dog særlig Stuehuset og Kostalden, er i Tidens Løb undergaaet en Del Forandringer;
saaledes er Stuehuset nu ca. 40 Alen langt.

1637 var Jørgen Jensen i Hornstrup Kirkeværge for Kallerup Kirke; han levede endnu 1664.
1688 bor Niels Madsen i Gaarden. Han nævnes ogsaa 1706,1712 og 1720. Hans Hustru hed
Maren Lauritsdatter, og med hende havde han flere Børn.
1733 og 1763 er Christen Nielsen Fæster i Hornstrup. 1795 drives Hornstrupgaarden underTodbøl.

Kreaturbesætningen var 1774 kun 5 Kvier, 2 Køer og 1 Stud.
1806 ejede en ung Mand, som hed Nikolaj Severin Steenstrup, Gaarden. Han døde 1809, 29 Aar gl.
Den næste Ejer af Hornstrup hed Christen Teglbrænder.
1818 overtog Niels Chr. Andersen (Hornstrnp) Gaarden (død 1850), og hans Efterkommere har ejet
den til for faa Aar siden.
1921 blev Hornstrup udstykket i smaa Ejendomme.
Efter Ildebranden i Aug. 1920, da de tre Udlænger brændte ved Lynnedslag, blev Udhusene samme
Efteraar opført paany, men allerede i Foraaret 1921 solgtes Gaarden til Udstykning, hvorpaa der i
Sommeren 1921 byggedes 13 ny Steder paa Marken, og det 14de blev indrettet der, hvor den gamle
Gaard har ligget, saaledes at en Del af det gamle Stuehus blev staaende, og det nyopbyggede nordre
Udhus indrettedes til Lade og Stald for Ejendommen.
Af den gamle Gaard Hornstrup er der saaledes opstaaet en hel lille Landsby, som vedblivende bør
kaldes med Navnet Hornstrup.
Nygaard, der blev bygget for nogle Aar siden paa den sydlige Del af Hornstrupgaardens Mark, ejes
af fhv. Folketingsmand, Amtsraadsmedlem N. Chr.Hornstrup (død 1922).

Uddrag af gammelt notat - er ikke færdigredigeret.

Hornstruplinien

Noget stort materiale til belysning af "Hornstrupfolkenes" daglige liv eller selskabelige omgang kan
man ikke vente at finde. Det væsentligste får man ved at undersøge hvilke folk, de kommer sammen
med ved barnedåb, bryllupper og lignende lejligheder, hvorom der kan findes sparsomme notitser.
Vi træffer naturligvis ikke (1034) Jørgen Jensen og hans familie i selskab med nådigherren på
Todbøl eller hans familie. Dertil var afstanden mellem adel og ufri dengang alt for stor.
Som faddere forekommer Jørgen og Kirsten derimod gentagne gange sammen med ridefoged,
ladefoged og skytten, samt andre fornemme folk fra herregården. Fruens og frøkenens kammerpiger,
mejersker osv. I det hele taget herskabets nærmeste og mest betroede tjenere.
Til en anden side ligger forholdet mere klart. Hornstrupfolkene har stået i et nært forhold til præste-
familien i Skjoldborg. Præsten Poul Christensen Paaske havde kaldet fra 1637 - 1673. Han havde
mindst tre sønner og fire døtre jævnaldrende med Jørgen Jensens børn. De har utvivlsomt været
legekammerater, har fået undervisning sammen, og det inderlige forhold mellem dem vedvarer efter
de gamles død. Da den gamle præst døde, blev (517) Margrethe Jørgensdatters nyfødte søn
opkaldt efter ham og døbt (258) Poul Paaske Lauridsen, og hvor som helst lejlighed gaves,
finder vi langt ned i tiden præstebørnene og hornstrupbørnene optrædende sammen.
Poul Paaskes eftermand i embedet blev sønnen Jens Poulsen Paaske fra 1673 - 1707.
En anden søn Christian Poulsen Paaske blev præst i Rårup i Bjerge Herred Det blev i 1677 befalet
ham at skille sig ved den kvinde, som forestod hans hus. Han blev tillige med hårdelige ord truet med
at blive straffet for sin uhørsomhed og opsætsighed mod provsten og utilbørlige forhold mod enken.
Han døde ung i 1679. En tredje søn Sueder Poulsen Paaske er som stud. theol. ofte fadder hos
Margrethe Jørgensdatter i Aas. Han er ikke fundet som præst.
Af præstedøtrene mangler Maren og Martha aldrig som faddere hos Margrethe, indtil de begge bliver
velagtede præstekoner. Moderen Helvig Olufsdatter er også tit med som fadder.
Selv om Hornstrupfolkene ikke kom i direkte kontakt med herskabet på Todbøl, var det ikke ligegyldig
hvem, der var ejer af gården.
Mogens Høg havde været ugift og ved hans død tilfaldt godset en mængde underarvinger.
Af dem erhvervede hans fars fætter Valdemar Skram gården ved at købe sine medarvinger ud i 1662.
Skram var gift med Kirsten Kaas og havde med hende fået hendes fødegård Ørndrup på Mors.
Det var risikabelt at være jordbesidder i de tider.Den ved enevælden indførte jordbeskatning slog snart
så godt som alle godsejere til jorden og virkningen af reformen viser sig forbavsende hurtigt. Allerede
1675 må Valdemar Skram af nød og trang sælge Todbøl til sin søn Otto Skram, der har giftet sig lidt
midler til, men det reddede ham ikke. Et par år efter gik det allermeste af Ørndrup gods tabt for ham
ved eksekution. Han og Kirsten Kaas fristede en sørgelig tilværelse på den gamle gård, hvor de havde
fået lov til at blive boende, og kun småstumper af godset havde de beholdt.
Her som i mange andre tilfælde viser det sig, at den økonomiske ruin dræber mandens mod og virke-
kraft, men så tager kvinderne fat for at redde hvad reddes kan af stumperne, og i denne energiske kamp
for at holde hjemmet oppe, bliver de ofte hårde og ubarmhjertige mod deres undergivne.
Kirsten Kaas erhvervede sig et eftermæle, som bønderne på Mors kunne synge over 100 år efter :

På Ørndrup boede en frue
hedder fru Kirsten Kaas
jager hun sine bønder i baas
slider hun af dem både hud og lep
alt med en tjørnekæp.

Otto Skram var vist eneste barn eller i hvert fald eneste søn. Ham gik det heller ikke for godt på Todbøl.
Allerede 1682 måtte han sælge gården, og senere måtte han ty til offentlig understøttelse. Han var gift
to gange og havde mindst tre sønner og to døtre. Pigerne forblev som fattige adelige døtre ugifte, og
sønnerne gik det ikke for godt. Om den ene vides intet. De to andre gik i krigstjeneste først som under-
officerer, men senere nåede de officersrangen. En af dem gik under Gregers Daa i østrigsk krigstjeneste
for at kæmpe mod tyrkerne. Han lå i fem år i Ungarn og blev mærket af krigslivet. Han kom hjem og blev
løjtnant, men blev 1714 degraderet og ved krigsret afskediget på grund af uanstændigt levned.
Broderen nåede at blive kaptajn, men blev 1720 adskediget på grund af slet konduite. Med dem uddøde
Skram-slægten. Det kan dog ikke være uden interesse at vide, at Hornstrupfolkene en tid har været under
denne slægts herskabsvælde.