(826) Mathias Willumsen       ♀           (Retur til 413)

Køn :     Mand
Alder :  78

Født :             1630 Blekinge i Sverige
Død :    10.09.1708 Malle Sogn
Begr. : 18.09.1708 Malle Kirke i Tårnrummet.

Gift med :  (827) Kirsten Jensdatter Bloch

Stilling :     Sognepræst i Strandby og Provst i Gislum Herred.

Søn af :     (1652) Willum Thomæsen.

_____________________________________________________________________

(827) Kirsten Jensdatter Bloch

 Køn :             Kvinde
Alder :           84

Født :                      1630             
Død :             14.04.1714     Malle Sogn
Begravet :     08.05.1714     Malle Kirkes Tårn

DØD :               Er registreret (AO) opslag   7.

Noter :

Blandt boets værdier forefandtes en sølvkande med årstallet 1667 og navnet
Albrecht Schade. Han var herredsfoged i Gislum Herred. Det gik galt for ham,
idet han blev afsat, fordi han tog penge af folk for at fritage dem for kørsel ved
kongerejser. Nevøen Anders Kjærulf til Bjørnholm optrådte på skiftet som
befuldmægtiget for en af Kirsten Blochs sønner.
[Slet H. g. Skiftep. 1690-1726 fol. 167 b.] Skifte 1714

Far :              (1654) Jens Sørensen Bloch
Mor :            (1655) Karen Jensdatter

Gift med :      (826) Mathias Willumsen

Børn :           1675    (413) Inger Maria Mathiasdatter Willumsen

________________________________________________________________________

Noter : (826) Mathias Willumsen

Verdenserfaren, initiativrig, begavet og veluddannet kirkens mand.
Efter at have deltaget i forsvaret af København under belejringen
1658-59 blev han i 1662 kaldet til Præst i Strandby, hvortil senere
på hans foranledning blev knyttet Bjørnholm og Malle sogne.
Han gjorde meget for præstegården i Vadgaard, som han ombyg-
gede og forsynede med en godt anlagt havemed fiskedamme.
I ægteskabet [med Kirsten Bloch] var der i hvert Fald 5 Børn;
efterkommere af sønnerne tog navnet Wassard, antagelig en
forfransket form for Vadgaard eller Vagaard.
Da der i Jydske Samlinger 3-II-419 ff. er givet en fyldig beskri-
velse af Mathias Willumsens levned med nærmere omtale af
hans børn - hvor det dog fejlagtigt anføres, at hustruensnavn
var Kirsten Kristensdatter Bloch - er der ikke anledning til her
at komme ind derpå.

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C 2 Viborg bispearkiv 189

Frederik 3.s brev af 1664 i Christian 5.s brev af 1670

Vi Chr.5. osv. gør alle vitterligt, at eftersom hos os allernådigst ansøges og
begæres vores allernådigste konfirmation på efterskrevne vores elskelige
kære sl.faders,salig og højlovlig ihukommelse, allernådigste brev lydende
ord efter andet som følger:

Vi Frederik 3. o.s.v gør alle vitterligt, at eftersom for os underdanigst
er andraget, hvorledes Strandby sogn skal være så ringe, at præsten,
som det betjener, ikke deraf sin tilbørlig underholdning kunne have,
med underdanigst ansøgning og begæ-ring derfor,at Bjørnsholm og
Malle sogne, som begge af ikkun én præst forestås, og tilforn med
bemeldte Strandby skal have været annekteret, måtte igen til be-
meldte Strandby annekteres.
Så efterdi vi af os elskelig Ove Juel til Lundbæk, vor mand, tjener,
kancelliråd, assessor i samme kollogio og befalingsmand over Aal-
borghus og Mariager klos-ter amter og hæderlig og højlærde mester
Peder Villadsen
, superintendent over Viborg stift, deres efter vores
nådige befaling derom underdanigste erklæring erfaret har, det sig,
som forskrevet står, med bemeldte Strandby sogns ringe tilstand
skal befindes, så og at bemeldte Bjørnsholm og Malle sogne tilforn
med fornævnte  Strandby har været ennekteret; desligeste endog
præsten til Bjørnsholm og Malle sogne nyligen ved døden afgangen
er, og derfor til bemeldte tre sognes annektering nu der bekvemme-
ligere lejlighed begivet er.
Da har vi forbemeldte underdanigste ansøgning og begæring nådigst
bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at forskrevne
Bjørnsholm og Malle sogne, med bemeldte Strandby sogn må og
skal herefter annekteret være og af efterskrevne Strandby præst
betjenes, dog at præsten som tilforn skal tiltænkt være [huske på]
en kapellan at holde, og at Bjørnsholm til præstens kald beholder
det første votum, dernæst Strandby sogn og siden følger Malle sogn.
Thi forbyder vi alle og enhver herimod eftersom forskrevet står
at hindre, eller udi nogen måde forfang at gøre.
Under vor hyldest og nåde.
Givet på vort slot København den 14. juni anno 1664.

                          Under vor signet Frederik LS

Da ville vi forskrevne brev udi alle dets ord, klausuler og punkter,
eftersom det herover indført findes, allernådigst have konfirmeret
og stadfæst, så og hermed konfirmerer og stadfæster.
Forbydende alle o.s.v

                                      27. september 1670 Christian

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 189

Høringen i 1664
Eftersom fornemmes, at Bjørnsholm kald nu skal vacere [være ledig], og det med
hans majestæts nådigste hosføjede befaling er givet anhængig [tilslutning], at det
med Malle sogn til Strandby sognigen skulle annekteres, når en af præsterne ved
døden afgår efter derom befalingens videre indhold; så eftersom samme commission
[hverv] ikke har end sin endelighed, har mig syntes fornøden menige sognemænd i
fornævnte Bjørnsholm og Malle sogne samme commission at lade :forkyndige, på
det alle vedkommende kan have sig derefter at rette, og hvad de i samme kald har
videre udi agt at tage, og hans majestæts brev og befaling med tilbørlig underdanig
lydighed og ikke som ugjort må anses.
Og lyder samme kongelige commission som følger:
Frederik den tredje med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters kongen.
Vor synderlig gunst tilforn. Eftersom for os underdanigst andraget er, hvorledes
Strandby sogn skal være for ringe, at præsten, som det betjener, ikke deraf sin
tilbørlig underholdning have kunne, med underdanigst forslag derhos, at Bjørnsholm
Malle sogne, som begge ikkun af én præst forestås, og tilforn med bemeldte Strandby
har været annekteret, kunne igen til bemeldte Strandby annekteres, når nogen foran-
dring med præsterne sammesteds skete, hvorved præsten samme tre kirker tillagt
blev. uden videre tillæg hjælpes kunne. Så er vores nådigste vilje og befaling, at I eder
om dets egentlige beskaffenhed med flid erkyndiger og os ved eders underdanigste og
udførlige erklæring herom med forderligste i vores kancelli indskikker, om I eragter
bemeldte tre sogne uden nogens præjudice at kunne tilsammen annekteres, //når en
af sognepræsterne ved døden afgår eller kaldene i andre måder ledig vorder, dermed
ske vor vilje.
Befalendes eder Gud.

               Skrevet på vort slot København, den 25. januar 1664.
                                       Under vort signet
                                             Frederik

Det har herredsfogeden Mads Nielsen udi Næsborg og hans kongelige majestæts
delefoged Søren Mikkelsen sammesteds lydeligen at forkynde for almuen og alle
vedkommende både udi Bjørnsholm såvel som Malle kirker efter tjenestens forret-
ning nu tilstundende søndag den 5. juni og dets indhold og omstændighed udførligen
at forstændige, på det ingen skulle gøres herom uvidende, om andet på fulgte, og at
dette vorder påskrevet efter at det er rigtigen forkyndt og mig eller min fuldmægtig
iligen at tilstilles.

                    Actum, Aalborghus den 30 maj anno 1664
                                          Offue Juel
                                               mpp

Trykt eller stemplet papir af denne sort var ikke nu her udi byen at bekomme,
hvilket efter kongelig forordning ved mig bekræftes.

                                 Aalborghus ut supra
                                  Offue Juel mpp //

Anno 1664 den 5. juni er denne ordre forkyndt for ærlig og velbyrdig mand Axel Juul
til Bjørnsholm udi hans gård og for forvalter Hansen der sammesteds, og siden læst
samme dag i Bjørnsholm kirke for velbårne Axel Juul, Valter Hansen og de tvende
udvalgte kaldsmænd, Morten Bertelsen i Sønder-lade, Peder Jensen i Overlade
såvel som for menige sognefolk, den dag kirken søgte.

Actum ut supra                                                   Mads Nielsen 
Søren Mikkelsen                                                egen hånd
egen hånd

At denne ordre er forkyndt for provsten udi Slet herred hr. Jens Pedersen i Farstrup,
bekender jeg med egen hånd under Mads Nielsen


Frederik den tredje med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters kongen.
Vor synderlig gunst tilforn.Eftersom for os underdanigst andraget er, hvorledes
Strandby sogn skal være for ringe, at præsten, som det betjener, ikke deraf sin
tilbørlig under-holdning have kunne, med underdanigst forslag derhos, at Bjørnsholm
Malle sogne, som begge ikkun af én præst forestås, og tilforn med bemeldte Strandby
har været annekteret, kunne igen til bemeldte Strandby annekteres, når nogen foran-
dring med præsterne sammesteds skete, hvorved præsten samme tre kirker tillagt
blev uden videre tillæg hjælpes kunne. Så er vores nådigste vilje og befaling, at I eder
om dets egentlige beskaffenhed med flid erkyndiger og os ved eders underdanigste og
udførlige erklæring herom med forderligste i vores kancelli indskikker, om I eragter
bemeldte tre sogne uden nogens præjudice at kunne tilsammen annekteres,
// når en af sognepræsterne ved døden afgår eller kaldene i andre måder ledig vorder,
dermed ske vor vilje.
Befalendes eder Gud.
                                                       

                                                        Aalborghus ut supra
                                                          Offue Juel mpp //

Anno 1664 den 5. juni er denne ordre forkyndt for ærlig og velbyrdig mand Axel Juul
til Bjørnsholm udi hans gård og for forvalter Hansen der sammesteds, og siden læst
samme dag i Bjørnsholm kirke for velbårne Axel Juul, Valter Hansen og de tvende
udvalgte kaldsmænd, Morten Bertelsen i Sønderlade, Peder Jensen i Overlade såvel
som for menige sognefolk, den dag kirken søgte.

                  Actum ut supra                                                   Mads Nielsen 
                 Søren Mikkelsen                                                  egen hånd


At denne ordre er forkyndt for provsten udi Slet herred hr. Jens Pedersen i Farstrup,
bekender jeg med egen hånd under

                                                                        Mads Nielsen
                                                                         egen hånd

Anno 1664 den 5. juni er denne ordre forkyndt hos mig Anders Jensen i Vansted,
eftersom jeg er udtaget til kaldsmand i Malle sogn.

                                                               Actum Vansted ut supra
                                                                     Anders Jensen
                                                                         egen hånd

Anno 1664 den 5. juni er denne ordre forkyndt for mig Chresten Andersen i Lendrup,
eftersom jeg er udtaget til kaldsmand i Malle sogn

                                                            Actum Lendrup ut supra
                                                                Chresten Andersen
                                                                      egen hånd

Anno 1664 den 5. juni er denne ordre forkyndt for mig Peder Madsen i Hedegård,
eftersom jeg er udtaget til kaldsmand i Malle sogn.

                                              Bekender underskrift med sædvanlig bomærke.
                                                              Actum Malle ut supra
                                                                        P M S

 

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 189

Memorial

Udi Slet herreds skuffe findes Regis Friderici III brev, at Bjørnsholm og Malle sogne
beliggende udi Slet herred skulle herefter være annekteret til Strandby sogn liggende
udi Gislum sogn med
sådanne konditioner, at Bjørnsholm skal have premium votum, når præst dertil skulle
kaldes, og Strandby sogn det andet votum og siden Malle sogn, og sognepræsten
tilkendt at være en kapel-lan at holde. Hvorfor, efterdi Bjørnsholm har det første votum
in vocatione pastoris efter brevet, og[så] originalen er indlagt udi Slet herreds og ikke udi
Gislum herreds skuffe, hvor præstegården Vadgård i Strandby sogn, når behov gøres,
kan søges, når behov gøres. Hr. Mathis Villumsen, Sognepræst i bemeldte Bjørnholm(!),
Strandby og Malle sogne, er tilstillet en rigtig kopi på stemplet papir under velbyrdig
Ebbe Gyldenstiernes
og min hånd, og at originalen in supra dicto [sted] bør bevares.

                               Viborg den 3, oktober 1664
                                      Peder Villadsen
                                                mpp.

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 1289

Klage af 23. 10. 1664

Vi menige fattige sognemænd udi Bjørnsholm og Malle sogne ønsker vores ærværdige og kære
hr. biskop af Gud al lykke og velsignelse, både timelig og evig, og at længe leve, Gud for alting til
ære samt kirker til forfremmelse og opbyggelse og menigheden til gavn og saligheds forfremmelse.

Vi tager os endnu den dristighed til, hans ærværdighed igen ved vores skrivelse at bemøde,
alligevel vi endnu ikke er så lykkelige, vores forrige nogen virkelig udretning [virkning] at have
frugtet, til at for-andre vores sognepræst hr.Mathis's sind imod sine fattige tilhørere her i dis-
se tvende menigheder, men fast mere at befrygte, han imod alles vores vilje eller ringeste råd
indsætter os en person, som os aldeles ubekendt er, alligevel han en gang os selv har forestil-
let en person, med hvilken vi da tillige med ham har kaldet, og lovet os med ed sig aldrig imod
vores vilje nogen anden at skulle kalde, hvilket sit løfte ydermere at bekræfte han og ved sin
skrivelse, dateret Vadgård den 10. oktober nu sidst har ladet forstændige,samme person at
skulle lade hidfordre, de opsatte vilkår at indgå, til hvilken ende han sig og har til os begivet,
ydermere med hr.Mathis derom at handle, hvorom vi og har haft vores visse bud til velbemeldte
hr. Mathis at tale, hvilke har ydermere fornummet hans sind så vidt derfra, at næppelig jorden
måtte tilstedes den at // stå på, vores sagtmodige begæring at fremføre, langt mindre at samme
persons navn ydermere måtte høres. Beder derfor hans ærværdighed for Guds skyld ville anse
vores store nødtrængende årsager, vores klage for ham at fremføre. Nøden er stor og går vores
salighed an, hvis [hvad] den kongelige bevilling ganske ikke udelukker os fra, eftersom præsten
tilholdes at holde en kapellan, og Bjørnsholm sogn at have den første votum, hvorover vi fattige
sognemænd synes at ske stor foragt, at samtykke udi en person med præsten at kalde.
Dog burde hr. Mathis hans mangfoldige løfter, skriftlige og mundtlige, at tage i betænkning, efter-
som vi holder det for udi vores ringe stand for vores højeste skyld at holde det, vi siger, og lover
[indestår for] langt mere det, vi med ed bekræfter. Ville hans ærværdige værdige os med et ord
til gensvar, skulle vi holde os det for en stor trøst udi denne vores høje anliggende, hvilket Gud
igen skal belønne ham, så som den, der drager omsorg for vores salighed. Dette at lade forstæn-
dige vores kære ærværdige hr. bisp tildriver vores store nød og vor salighed magtpaliggende, thi
når et rige er imod det andet, kan ikke letteligen blive ved magt, men letteligen omkastes og for-
styrres.
Og ville vi fattige sognemænd ham ikke nu længere opholde, men med al ære og tjenestes
bevågenhed kendes skyldige at erkende, befalendes ham under Guds beskyttelse til sjæl
og livs stedsevarende at velfærd at forblive.

                                Sønderlade den 23. oktober anno 1664.
                        22 underskriver med egen hånd, 22 med initialer

åØåLandsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 189

Amtets brev af 13.03.1664

Næst al selvbegærlig velstands flittigste ønske, nemlig taksigelse for bevist gode og min stedse
redebonne tjenestes velvilligste tilbydelse, højlærde hr. biskop, synderlig tilforladendes gode ven,
sender jeg ham herhos vores underdanig-ste erklæring anlangendes det forslag om en hører at
lønne til Mariager skoletjeneste af Als og Mou sogne, at dersom det ham således befalder, noget
derudi at tilsætte eller forandre, ville han ubesværet derudi at korrigere og det så lade renskrive,
siden underskrive og mig igen tilsende, at jeg og min hånd kunne derunder sætte.
Samme underdanigste erklæring er uddragen af interessenters skriftlige svar og fornemmelig af
Kjeld Krag
s, efter vores afsked.Jeg sender også hans ærværdighed herhos hans kongelige maje-
stæts nådigste befaling til os begge, om os under-danigst at erklære, om Strandby sogn for dets
ringhed kunne igen med Bjørnsholm og Malling (!) sogne bekvemme-ligen annekteres, når en af
præsterne ved døden afgik. Kunne til efterretning noget derom findes udi stiftskisten, når samme
tre sogne, som tilforn udi Bjørn Andersens tid har af én præst været betjent, er blevet separeret
og hvorfor, var detvel godt. Det er vist nok, at Strandby sogn er helt ringe til en præsts nødtørftig
underholdning, og at alle tre sogne tilforn har været samlet og synes formedels Trend å's besvær-
lighed at overkomme, synderlig om vinteren, at være blevet separeret efter den præsts vilje, som
// da for sig beholdt Bjørnsholm hovedsogn med Malle anneks, og en del, som berettes, af Strand-
by sogn, for commoditet [bekvemmelighed] skyld.
Fornævnte å's besværlighed beretter hr.Matthias at kunne forekommes ved en vogn at lade holde
til rede på den anden side af åen, når den igennem ikke kunne køres formedelst is eller høje vande,
eftersom ved møllen sammesteds er en dæmning at gå over. Vejen derimellem synes ikke at være
så lang, at den derudi kunne være forhinderlig, thi fra Strandby kirke til Bjørns-holm kirke skal ikke
være uden en liden halv mil, og fra samme kirke igen til Malle kirke en fjerdingvej.Det næste, som
er udi vejen, er de udi sognene residerende adels modsigelse, og at Strandby kirke på den ene side
af åen ligger, som jeg mener, udi ét herred, og Bjørnsholm kirke på den anden side af åen udi et an-
det herred, endog det sker tit, at en præst har tvende sogne hver udi sit herred. Dette er så vidt mig
her om er bevidst.Befaler min højærede ven bispen hermed samt hans kæreste med børn og ganske
hus udi guddommelig varetægt til al bistandig velgående, forblivende stedse.

                                            Hans ærværdigheds beredvillige tjener
                                              Aalborghus den 12. marts 1664
                                                             Offue Juel

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN C2 189

Amtets brev af 25.5 1664

Næst al selvbegærlig [ønskelig] velstands flittigste ønske, nemlig taksigelse for bevist gode, og min
stedse redebonne tjenestes velvillige tilbydelse ærværdige hr. biskop, synderlig tilforladendes gode
ven. Jeg fremsender ham herhos svar fra alle de interesserende angående Strandby og Bjørnsholm
med Malle sogne, deres tilhobeføjelse af én præst at betjenes, tillige med hr. Mathises indlæg og
tvende hosføjede gamle original breve, som han er begærendes ham igen at må tilstilles (derhos føl-
ger også kongebrevet, thi det vil ind-føres). Beder gerne, han ville lade sig behage derom at formere
vores underdanigste erklæring; så vil jeg siden udi København eller på vejen, når jeg derom ansøges,
hans mening gerne med subskribere [underskrive], efter-som tiden falder mig alt for kort derom med
hverandre at konferere ydermere, formedelst jeg agter, om Gud vil, at rejse fjerde pinsedag, og hr.
Mathis har nu at haste formedelst hr. Isach, hans dødelige afgang, at hans maje-stæts nådigste vilje
inden de seks ugers forløb kunne fornemmes.Imidlertid har jeg skrevet Axel Juel til (som begærede
at vide mit råd, om de ikke straks skulle kalde), at det var rådeligt, kaldet blev opholdt, indtil hans
majestæts vilje derom var kundgjort, som vel kunne ske inden de seks ugers forløb, så de dog tidlig
nok kunne kalde, dersom sognene skulle blive uden nogen forandring.
Mig synes udi erklæringen vil indføres:

1. Vejens længde imellem de tre sogne , som bispen selv bedst er bekendt.

2. Trend å's besværlighed ved højvande at // overkomme, som dog sjælden sker.

Disse to første punkter, som af de interesserende obijceris [objicere = indvende], gøres ikke alene
til intet derved, at mange præster har jo så lang distance imellem deres sogne, ja end længere.
Dersom og Trend å kunne engang forhindre uformodentlig overfarten, forhindres dog ikke gangstien
ved møllen, og en vogn at holde udi beredskab på den anden side. Men idet hr. Mathis sig erbyder
at holde en kapellan, som endeligen synes at ville fornøden gøres, forekommes derved ikke alene
de tvende første punkters besværlighed, men endog alle de inconveniser [ulemper], som deraf kan
flyde, med de syge at besøge og andet.

3. At foregives hvert sogn at ligge udi sit herred, det gør ingen difficultet [vanskelighed],
og findes således på mange steder.

4. Item at der blev tvende enker at give underholdning, og

5. tvende præstegårde at betale bygning af. Det angår hr. Mathis selv og er ham alene til
besværing imod den fordel, han kan have, dersom alle tre sogne bliver annekteret.

6. Foregives ydermere af de interesserede, at udi Bjørnsholm og Strandby sogne, hvor der
udi begge sogne er herregårde beliggendes, ville forårsages dispute, hvilket hovedsognet af
begge skulle være. Men eftersom Bjørnsholm har altid været hovedsognet, så bliver det og
vel derved, at det har de første stemmer, når kald sker; det øvrige angåendes, da siger
ordinansen, hvorledes dermed skal forholdes.

7. Fornemmeligen er at agte, at ingen af adelen haver jus patronatus til nogen af de tre kirker,
som begæres at må blive annekteret // men at højheden er endnu hans majestæt reserveret,
hvorfor det ingen billigen kan være præjudicerligt [til skade], dersom hans majestæt sig nådigst
lader behage supplikanten hr Mathis Villumsen at forordne til sognepræst for alle tre sogne,
nemlig Bjørnsholm som hovedsognet, Strandby næst hovedsognet og Malle sogn, efter at hr,
Isach forrige sognepræst nu ved døden er afgangen, og samme sogne dog tilforn har været
annekteret, og Strandby sogn alene er et hel ringe kald.
Med videre bispen selv synes at kan fratages og tilsættes.

Befalendes ham med sin kæreste samt børn og ganske hus udi guddommelig varetægt til al bistandig
velgående, forbliver jeg stedse    
                                                      Hans ærværdigheds
                                                      beredvilligste tjener
                                                          Offue Juel
                                                             mpp

                                                       med stor hast
                                            Aalborghus den 27. maj 1664
 

Kilde : Rinds Herreds Krønike -
http://www.skinnerup.org/pdf/knaber.rtf
Videre har jeg ikke eragtet nødigt at opføre om disse Familier, som har haft Herregårde i disse
Herreder, men vil alene endnu tegne dette efterfølgende om Hans Mathisens Familie, som fik
Testrupgård efter min Fader. Denne Familie skal tildels have sin Extraktion af en skotsk adelig
Familie, kaldet de Farbuser,
nemlig på mødrene Side: Villum Villumsen var Borgemester i Malmø, hans Søn

1) Hans Villumsen, Borgemester i Helsingør,

2) Mag. Thomas Villumsen, Lektor i Lund, som havde til Ægte Mogens Madsen, Biskop i Lund,
hans Datter, Kirsten Mogensdatter; deres Søn var Villum Thomesen, Landsdommer i Bleking,
som havde til Ægte Bente Rafn; deres Børn var Hr. Mathis Villumsen, Præst i Vagård, Mogens
Villumsen, Amts-skriver i Ålborg, Hr.Hans Villumsen, Præst i Rønneby i Bleking, Thomas Vil-
lumsen, Organist i Kristiania; Kirsten og Karen havde Købmænd i Rønneby, Johanne havde en
Herredsskriver ibidem. Hr. Mathis Villumsen i Vagård havde med Kirsten Blok disse Børn:
Hans Mathisen på Testrupgård, Villum Mathisen, Jens Mathisen,
Bente Katrine havde Hr. Hans Høyer i Skivum, Inger Marie havde Hr. Iver i Vagård.
Hans Mathisen i Testrupgård blev gift med Henrik Wegners Enke og havde med hende disse
Børn: Henrik, Mathis, Kristen, Anders, Villum og Jonas.
Det blev ellers fortalt, at disse 2 Brødre Mogens Villumsen og Hr. Mathis Villumsen
skulde i Den Skånske Krig gjort Kristjan V. noget særdeles Anslag og derfor måtte undrømme
Skaane og blev igen her af Kongen befordrede, den ene til Amtsskriver og den anden til Præst.

Kilde : Saml. til jydsk hist. og topografi 3.II.419. Far til Mathias

Willumsen var landsdommer i Blekinge, lensmand, Willum Thomesen
[ane nr. 1652], født ca. 1585 i Lund, død ca. 1658, gift med Bente Rafn.[ane nr. 1653].
Børnene efter Mathias Willumsen antog navnet Wassard efter præstegården Vadgaard i Strandby sogn.
Willum Thomesen var søn af lektor i Lund, lektor ved Domkapitlet Thomas Willumsen [ane nr. 3304],
født i Odense, død 1602, og hans første kone Birgitte Baltzersdatter [ane nr. 3305] (1559 - 1590).

Kilde : Wibergs Præstehistorier :
Mathias Willumsen præst i Strandby, Malle og Bjørnsholm.
Han er født i Skåne omkring 1630 som søn af Willum Thomasen, der skulle være ud af Skotsk Lavadel.
Mathias har været Rektor ved universitetet i Lund, indtil han bliver præst i Strandby m.m. omkring 1662.
Han er død i Vadgaard i Strandby og gravsat i Malle Kirke, hvor han havde fået lavet et gravrum
i forbindelse med kirkerummet, - men kisten er flyttet til fordel for nogen haveredskaber.

Kilde : Farstrup og Axelsons dagbog side 185.

Den 10. Septb. [1708] døde Hr. Mathias Willumsen, Sognepræst til Strandbye, Biørnsholm og Malle.
An. ætat 78 [i en alder af 78 år].
Han var først Præst til Strandbye Sogn, og boede i Vadgaard, fik siden Biørnsholm og Malle Sogne
til sit Kalds Forbedring. Han flyttede omsider til Malle og boede der, efter at han 1696 havde opladt
sit Kald til Hr. Iver Envoldsen, og givet ham sin yngste Datter Inger Marie.Hun døde det samme Aar
og blev begravet den 23. Juli. Hr.Mathias havde og i nogle Aar været Provst i Gislum Herred; hans
Liig blev hensat i hans Begravelse i Malle Kirke den 18. Sept. uden Ligprædiken, Sang og Klang og
andre brugelige Ceremonier, aleneste Provsten i Sletherred, Hr. Jens Snediker i Barmer, kastede
Jord paa Liget. (28.)

Kilde : Farstrup og Axelsons dagbog
side 260 - 261 - 262 - 263

6. Hr. Mathias Willumsen er fød 1630 i Provindsen Bleking i Sverrig, hvor hans Fader var
Laugmand, og af gammel skotsk [slægt] den Frobesiske, Adel, hvis Forfædre vare for Religionens
Skyld fordrevne fra Skotland.
- Af Kierlighed til den Danske Regiering forlod Hr.M. Willumsen, som Student, med flere sit
Fædreneland under Krigen mellem Kongerne Friderich 3. og Carl 10, og begav sig til Kiøben-
havn, hvor han erhvervede sig akademisk Borgerret, og med de Studerende tog kraftig Deel i
Kiøbenhavns Forsvar i den mærkelige Beleirings-Storm den 11.Febr.1659 .Efter Freden fort-
satte han sine Stude-ringer ved Kiøbenhavns Universitet, og blev 1662 af Kong Fred. 3.kaldet
til Sognepræst for Strandbye Sogn. Han benyttede sig af ovenanførte Tingsvidne, og især ved
Hr. Isach Christensens Død i Ranum 1664 ansøgte Kongen om Biørnsholm og Malle Sogne
som Tillæg til Kaldets Forbedring, hvilket han og ved Stiftamtmanden i Viborg, Hr. Ove Juuls,
Anbefaling erholdt, mod at holde en Kappelan til Embedets Besørgelse, hvilket og skede.
Embeds-Pligterne blev da saaledes fordeelte,at Sognepræsten, som boede i Vadgaard, allene
forsynede Strandbye Sogn, og i Biørnsholms Sogn alternerede med Kapellanen, der allene for-
synede Malle sogn, hvilket og derfor med al Præstetiende og Accidenser efter Accord blev ham
tillagt pro Officio, og kom til at boe i Ranum Præstegaard, der nu blev anset som Sognepræstens
Annexgaard, og af ham skulde ved-ligeholdes. Siden den Tid havde de Personelle, og fra Aaret
1742 de Residerende Kapellaner, stedse havt der deres Præstegaard, som af ovenanførte urigtig
er bleven kaldet Malle Sogns Annexgaard i Ranum Bye. Saaledes bleve nu efter 100 Aar fra 1564
til 1664, de adskilte Kald og Sogne atter samlede. Artig nok indtræffe ogsaa efter 100 Aar disse
lignende Omstændigheder, som jeg tillige her vil anmærke, nemlig : Hr. Christen Nielsen blev Provst
i Gislum Herred 1577, Hr. Mathias Willumsen Provst i samme Herred 1677. Hr. C. Nielsen døde i
1596, Hr. M. Willumsen oplod Kaldet 1696 til sin Svigersøn Hr. Iver Enevoldsen, forhen Kapellan i
Ranum. Han flyttede derpaa fra Vadgaard til Malle Bye, og boede da der i den østerste Gaard, som
han tillige med en smuk anlagt Hauge ombyggede til en anstændig Bolig, hvortil han opbar Malle
Sogns Kirketiende, som han eiede. Deraf kommer det almindelige Sagn blandt Almuen i Sognet,
at der i Malle Bye fordum har været Præstegaard, hvis sted og Rudera endnu vises og kiendes.
Han døde den 10. Septbr. 1708 i en Alder af 78 Aar, og blev i al stilhed begravet den 18. Septbr.
derpaa, i en af ham selv besørget ind-rettet aaben Begravelse neden i Taarnet i Malle Kirke.
Han var givt med Kirstine Bloch, som døde i Malle den 14. April 1714, 84 Aar gammel, og ligele-
des hviler ved siden af hendes mand i Malle Kirke. Hr.Mathias Willumsen var i sin Tid en siæl-
den Mand, af god Stand og Opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, dertil agtet
og elsket. Ved sin Ankomst til Vadgaard, og især da han endnu som ung Mand erholdt saa store
Fordele, giorde han saa betydelige Bekostninger paa den forfaldne Præstegaard, som han saa
got som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens Have med mange Træer baade til Frugt og Hegn,
lod grave 10 Fiskeparker omkring Gaarden, hvilke næsten alle nu ere tilmudrede, ja kappedes
endog med Hr.Niels Axelsen Juul til Biørnsholm i at udtænke og forskiønne de smukke Anlæg.
Dog maa jeg herhos anmærke, at den nuværende skiønne og i saadan bar Egn uforlignelige Have
i Biørnsholm, der formedelst sine mange Afvexlinger kunde fortiene en egen Beskrivelse, ikke er
et Anlæg af Hr.Juul, men et mindesmærke af Hr. Mathias de Lasson, og endnu mere af hans Søn,
sidst afdøde Herre til Biørnsholm, Hr. Peder de Lasson, der især ved Alleer, lukkede Gange og
Esplanader, beplantede med forskellige Danske og Norske Skovtræer, har givet den et sieldent
Værd og saare yndefuldt Udseende.Hr. M. Willumsen kostede og meget på Præstegaarden i Ranum,
hvor han desuden byggede 2 Gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til. I hans tid sees,
at Sognepræsten foruden Offer har nydt af Hovedgaarden Biørnsholm 8 Tønder Byg aarlig pro Officio,
men vides ej ved hvad Leilighed disse ere bortkomne fra Kaldet.


Ane (13216) Thomas Skotte
født før 1500, død efter 1558

Ane 13217 N.N.

Thomas Skotte boede 1558 (1) i Malmø, men var for svag til at møde på tinge.- - -
Sønnen Willum Guldsmed mødte op og forklarede om faderens køb af ejendomme i Vä af Claus Prop.
Ejendommene, der i alt havde kostet 862 mk. - altså mellem 285 og 290 dlr.,bestod af en gård sønden
på torvet, endnu et hus og et jordstykke udenfor byen.- Dette kunne tyde på, at Thomas Skotte havde
boet i Vä, før han på sine ældre dage tog ophold i Malmø, hvor søn-nen i 1552 havde giftet sig med den
rige guldsmed Hans Olesens enke. Thomas Skottes tipoldesøn - præsten Mathias Willumsen, ca.1630-
1708, [826], oplyste til Viborg stiftsbog 1690, at han stammede fra den adelige skotske slægt Forbes (2);
denne tradition blev i Christen Sørensen Testrups -Rinds herreds krønike til en afstamning på mødrene
side fra slægten Forbes.I købstæderne ved Øresund var der i 1500-tallet en hel del skotter, der i øvrigt
forstod at placere sig pænt i de sociale lag. Det ville være nærliggende at forbindeThomas Skotte, født
før 1500 og sønnen Willum, født senest 1525, med en Willum Forbes, der levede på samme tid.
Den Willum Forbes, borger i Helsingør, der i 1529 af kongen fik overdraget noget af kronens jord i
Falsterbo, må senere være flyttet til Helsingborg, hvor han døde før 1561. Hans datter Karine Forbes,
født senest 1517/22, blev gift senest 1540 med Henrik Mogensen (Rosenvinge), borgmester i Helsingør. -
Han fik master Duncan Forbes i Skotland til at sørge for, at den skotske våbenkonge Robert Formann
i Edinburgh 3. juni 1561 udstedte en erklæring om, at Karines far, salig Willum Forbes i Helsingborg, var
fribåren af det hæderlige hus Petzlego, der i blåt skjold førte en rød roseomsat med tre sølvbjørnehoveder
og på hjelmen en halv vildmand med en kølle i de korslagte arme.
Karines far Willum Forbes, født allersenest 1490, må være søn af -eller måske snarere identisk med -
den Willum Forbes, der i 1501 blev optaget i Guds legems lav i Ålborg (3) uden nødvendigvis at bo der
i byen, hvorfra der jo var livlig skibsfart og forbindelse med bl.a. byerne ved Øresund. Det sandsynligste
ville være at antage Thomas Skotte som svigersøn af deni 1501 nævnte Willum Forbes, der altså var født
senest 1475 og - for kronologiens skyld -udmærket kan have været morfar til Willum Thomsen, født senest
1525.Spørgsmålet er nu, om Willum (William) Forbes, født 1470/75 eller før, kan placeres i stamtavlen over
den gren af slægten Forbes, som erklæringen fra 1561 hentyder til med "huset Petzlego", nemlig godset Pitsligo.
- Dette "hus" opstod i 1423 (4), da Sir William Forbes af Kinaldy, søn af Sir John Forbes på stamsædet Castle
Forbes vest for Aberdeen,drog mod nord og blev gift med Agnes Fraser, arving til Pitsligo Castle vest for Fraser-
burgh, datter af Sir William Fraser, 2. Lord of Philorth, og Elinor Douglas. Der er altså højst 50 år mellem dette
ægtepars vielse og den til Danmark indvandredes fødsel, hvorfor han nødvendigvis må være deres sønnesøn
(eller oldesøn); men de mellemliggende led kendes desværre ikke.Hvis den skitserede teori kunne bevises, ville
man kunne følge slægten Forbes tilbage til sidste halvdel af 1200-tallet. Men Agnes Frasers forslægt kan følges
meget længeretilbage, idet hendes farfar Alexander Fraser, ca.1340-ca.1411, Sheriff of Aberdeen, var sønnesøn
af Sir Alexander Fraser(5) ca.1290-1332, der i 1316 havde giftet sig med Lady Mary Bruce, død ca.1323, søster
til den skotske konge Robert I Bruce. -Via slægten Bruce er der afstamning fra både de gamle skotske konger,
de angelsaxsiske konger i England og en hel-eller halvsøster til Vilhelm Erobreren.

Noter :

1. Malmø stadsbog 1549-59 v/ E. Bager, 1772, side 378-79.

2. Hauch-Fausbølls opl. om Slægten Wassards oprindelse i Personalhistorisk tidsskrift, bd. 8-1, 1927, side 253 ff.

3. Nyrops Danmarks Gilde - og Lavsskråer fra Middelalderen, bd. 1, side 680.

4. The House of Forbes, edited by Alistair and Henrietta Tayler, 1937, Burke´s Peerage under Baron Forbes, samt Fraser under            
    Lord Saltoun (side 874 og 1999).

5. Burke´s Guide to the Royal Family, 1973, side 315.
_____________________________________________________________________________________________________________

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)

1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård, hvortil han i 1664 fik lagt
Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703
boede Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lagmand Willum Thomsen
og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).
Mathias Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være blevet begravet
18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i Malle kirkes tårn (3). Han blev gift vel 1662/64
med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch,
herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4). Hun døde som salig hr.Matthias Villumsens
enke, madame Kirsten Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). 30. maj
angives som 30.dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hævder, at hun døde 14. april (5).

Kirsten og Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:

1 Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavanger i Norge.
Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard
efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som
han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lavmand i Stavanger, men døde barnløs.

2 Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær;
nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.

3 Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673- 1720; han underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han købte før 1708
Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie Christensdatter boede til 1751.
Deres seks sønner, hvoraf to blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende
Wassard'er.

4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sogne-
præst i Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års herred.

5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675 
_______________________________________________________________________________________________

Mathias Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå han blev immatrikuleret på
universitetet i København. I 1658 (9) efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men erstat-
tedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige.
Vinteren 1658/59 skal han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været
med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vest-
himmerland, hvor embedsboligen var gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes
det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at få dette embede nedlagt og gjort til annekser under Strandby.
Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i Vadgård; som
betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente
Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente Bjørnsholm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var
kapellan i nævnte embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse,
lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.

Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som
ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, bade til frugt og hegn, lod grave ti fiskeparker
omkring gården, hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede. Ja, kappedes med hr. Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm
i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og tilføjede Becher kostede og meget på præstegården i Ranum,
hvor han desuden byggede to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).

At Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor
gården nøje beskrives. I nord lå stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og syd på henholdsvis
4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder.
Mod øst lå staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. Mod syd den ny lade med
gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17
nybyggede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bindinger gæstehus med murede vægge, paneler, skorsten og jordkælder.
Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården,
samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.

I Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her regård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11)
af præstefruens søstersøn, den senere adlede Anders Kjærulf, 1662 - 1735 (12). Mathias Willumsen, der fra 1677 til 96
var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på
Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og Isak Christensen, præster
i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse tilgodehavender på 200 og 300 dlr. havde Mathias Wil lumsen overtaget, hvorfor
han 20. november 1667 (13) lod sig indføre overtage pant til ejendom i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hartkorn.
Ved skøde af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet af Birgitte Niels-
datter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel os 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjæl-
land. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16.august (15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher
Brockenhuus til Sebberkloster. Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af Laurids Nielsens
forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kolblatts vegne to gårde i Malle, og Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen.

Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af går de i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.

Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 1213, senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch til
Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af Mallegård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste
gård i byen, som han tillige med en smukt anlagt have ombyggede til en anstændig bolig.

Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18) påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og
vellærde, nu salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder og provst
i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i Næsborg,
og børnene:

1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i Stavanger.

2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.

3 Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.

4 Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.

5 Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.

Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæstekammer, forstue, det lille kammer derved,
havekammer, samt kælder, bryggers m.v., var udstyret med godt og solidt indbo.

Af sølv nævnes:

sldlr. mk. sk.
1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB.,70 lod 52 2 0
1 mindre do. med årstal 1667 og navn med fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod 28 2 0
l mindre do. med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2 0
1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat,
27 1/2 lod 20 2 &
l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0
1 liden dreven ... , 4 lod 3 0 0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do. Med
A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0
1 liden skål, 3 lod 2 2 8
Den salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel 3 0 8
1 klædes do. 4 1 0
l gammel vendt do. 1 2 0
2 par klædes bukser 1 1 0
2 par strømper 0 1 8

Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.

Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden imponerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr,
5 kvier, 10 køer, 6 årings kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11 svin.
Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup
med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men endnu
ikke betalt.Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med
svigersønnen tilbage; og jordegodset vurde res til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer, der var udlånt
mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne, hvoraf enken
tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239 sldlr. 30. maj 1714, som var
30. dagen efter dødsfaldet, afholdtes skifte(19) efter Kirsten Bloch i Mallegård, hvis arvinger var:

1 Jens Mathiesen, krigskommissær.
2 Hans Mathiesen til Testrupgård.
3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.
4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk.
Skiftet sluttedes 11. Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr.
til deling; der blev altså godt et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.

Noter:

1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05, stiftsbogen 1690 i Vi borg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han omtales som
exx nobili Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske
Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbøger, 1813, s. 260ff,
Christen Sørensell Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til
Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23, og endelig Th. Hauch Fausbølls
Slægten Wassards Oprindel se i samme værk, 8 6, 1927, s. 253 57.

2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.

3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.

4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.

5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690 1776, C.17.B l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.

6 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Sam linger, 3 2, 1899 1900, s. 426.

7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 276.

8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.

9 Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.

10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv,
C.2 99,fol.952 53 og 955 56.

11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.

12 Kilde 4, s. 52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.

13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24 640,fol.208b og 210.

14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.
15 Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.
16 Samme 1687 88, B.24 652,fol.299b.
17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.
18 Slet herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.
19 Samme, fol.167b.


Far :   (1652) Willum Thomasen
Mor : (1653) Benthe Hansdatter Raffn

Gift  (827) Kirsten Jensdatter Bloch

Børn : 1675    (413) Inger Maria Mathiasdatter Willumsen