Køn : Mand
Alder : 75
Født : 1706 Stagstrup Sogn - Hassing Herred
Døbt : 15.08.1706 Stagstrup Kirke
Død : 06.06.1781 Hurup
Begravet : Hurup Kirkegård
DÅB : KB - Indscanningsfejl side 116 og 117 er identiske.
ÆGTESKAB : Er registreret (AO) opslag 139.
______________________________________________________
☼ Køn : Kvinde
Alder : 80
Adresse : * Født i Rosholm Præstegaard
Født : 1705 Rosholm - Harring Sogn - Hassing Herred
Døbt : 01.08.1705 Harring Kirke
Død : 1785 Stagstrup - Hassing Herred
Begr. : 21.12.1785 Hurup Kirkegård
DÅB : Er registreret (AO) opslag 49.
ÆGTESKAB : Er registreret (AO) opslag 139.
DØD : Er registreret (AO) opslag 245.
Privat note : Degnekone i Hurup
Far : (410) Wilhelm Schmidt
Mor : (411) Else Johansdatter Asch
Gift den : 11.01.1735 i Harring Kirke med (204) Jens Madsen Yde
Ophørt ved en parts død : 1781
Børn : 1739
_________________________________________________________________________________________________
1. Jens Madsen Yde født 1706, Stagstrup, Sognedegn, gift 1734/35,
Frederica Schmidt ,
født Jul 1705, Harring, død Dec 1785, Stagstrup, begravet 21. Dec 1785, Stagstrup. Jens
døde 6. jun 1781, Hurup. Historisk Årbog for Thisted 1918 angiver hans dødsår til 1787,
men da Refs Herreds gejstlige skifteprotokol 1781- 1812 folie 1b (L) viser, at der er holdt
skifte efter ham 6/7 1781, må dette årstal være det rigtige. Trolovet 23/7 1734 ifølge Harring
kirkeb og.Det oplystes at han skrev en ualmindelig smuk og tydelig håndskrift . I slægtsbogen
over Yde slægten side 293 og fremover står der: Om hans forhold før giftermålet vides intet.
Som 28-29 årig boede han ved giftermålet 1734/35 i Vor Frue sogn i Ålborg. Men de følgende
år, hvor i alle tilfælde to af børnene er født, synes han ikke at have været bosat i Ålborg.
I 1740/41 boede han i Harring sogn, hvor han nævnes som ansøgerne om skoleholderembeder
i Ålborg stift. Endnu i 1742 opholdt han sig i Harring sogn, hvor datteren Anne blev født.- Indtil
1743, da han blev sognedegn i Hurup, kendes intet til hans levebrød. Måske var han tilknyttet
en af herregårdene i Thy. Sønnerne Svenning og Sørens fornavne kunne måske tyde på en for-
bindelse med Svenning Gudiksen, ca 1695-1745, der i begyndelsen af 1730'erne havde en over-
ordnet stilling på herregården Irup i Hørdum sogn. men senere blev ejer af Nørhedegård i Visby
sogn, hvor han 1737 lod en søn døbe Søren. Af Jens Madsen Ydes fødehjem, præstens anneks-
gård i Stagstrup svaredes der for øvrigt visse afgifter til Irup. Efter at han 4.maj 1743 var kaldet
til sognedegn i Hurup indsendte han med et års mellemrum nemlig 12. august 1743 og 20. juli
1744 indberetninger omkring degne-boligen. 12. august 1743 skrev han: Da jeg uværdig kaldet
til dette lidet degnekald den 4. maj 1743, hvor efter jeg det første ske kunne, forføjede mig til
embedet i min salig formands sted, og da ved ankomsten befandt jeg degneboligen beliggende
lidt vesten for bemeldte Hurup kirke, hvorpå var og er tvende huse, lade og raaling, staaende
efter hinanden med et skolehus tvært for enden adskilt fra de andre huse.
De tvende huse boligen tilhørende befandtes i ganske slet stand,saa at der ej enten i laden,
stald eller raalingen var noget tømmer, det jo mestens del var raaden eller istykker.
Da nu skiftet efter min salig formand skulle foretages, anholdt jeg hos provsten velærværdig hr.
Anders Winding som skifteforvalter om noget til reparation til samme forfaldne huse, hvorudi han
og var behjælpelig at, at jeg skulle have af stervboets midler forud 20 rdlr. til hjælp til at sætte
huse i stand med, som stod paa tilmeldte degnebolig, hvorimod jeg dog skulde give min formands
enke 1 td. rug og 1 td. byg. De bemeldte 20 rdlr. er mig af provsten betalt, og har jeg allerede repa-
reret en del ved laden, før hø eller korn kunne fovares i den og skal jeg med Guds hjælp næste
tilstundende sommer lade re- parere raalingen, men at den med de øvrige penge fra laden og
stalden kunne sættes i forsvarlig stand, saa at den naar syn skal tages, kunne anses for bekvem
og forsvarlig, kan ikke ske, uden den skulle ned altsammen, thi den er meget lidet i værelserne
og ganske ilde i begyndelse. Hvad samme degnebolig staar i matrikel for, ved jeg ikke, thi som
er mig berettet, skal dens hartkorn være fri for kgl. skatter, landgilde og arbejde, og kan der saas
til den om aaret 4 tdr. korn af alle slags og udlægges 2 tdr. sæde til græsning, saa er der og til
den to styk hedeagre omtrent 1 td. sæde, som ej har været optaget i mange aar og lig- ger boligen
langt fra haand og til ingen nyttem saa kan dertil og av- les 1 læs hø, og ved stedet er en skikkelig
kaalhave. Mere ejendom er ej bevidst at være til degneboligen. Hvad indkomsten er
/: Om skulle forlanges at vide/ da er der efter min salig formand ikke fundet noget skriftligt, hvad
den har været, men er berettet for mig af enken og andre folk i sognet, at tilmeldte min formand
ikke fik degnekorn uden hen mod 5 tdr. byg, 18 liden påske-kager, 24 snese æg og 4 lispd ost,
og hver højtids offer kunne han have 1 rdlr.og nogle ti- der 7 mk. Jeg fik mit første efter pinsedag,
da jeg i sandhed ej fik uden 1 rdlr. 10 sk.,dog her i sognet er henved 140 kommunikanter - skulle
nu sognefolkene ej findes lidet bedre mod mig med bygtienden end som min formand nydt haver,
faar jeg ej uden henved 8. parten mod præsten. Året efter skrev han:
1. Degneboligen, da den er beliggende for sig selv et lidet stykke vester fra Hurup kirke, mellem
Hurup og Balsby, og er derpaa tvende huse, raaling og lade. Raalingen bestaar af 5 fag, hvorudi
er een liden stue i vester ende og et bryggers i øster ende, hvilket alt er ganske skrøbeligt i tømmer,
og taget rent forfaldent. Laden med fæhus i vester ende bestaar af 4 fag, tømmeret derudi er ganske
forfalden og raadden, undtagen det, som jeg sidste sommer lod insætte før kornet deri kunne bevares,
men taget er nogenledes, thi jeg lod i fjor tække noget og noget reparere ved det som laa. Reparation
på laden er sket med nogle af de penge, som jeg næsten for et aar siden ved akkord med min salig
formands enke fik til hjælp og reparation til de skrøbelige huse; for resten af penge har jeg købt en del
tømmer og tag, som jeg havde i agt at lade reparere videre paa husene med, men som samme ej vil
forslaa at sætte dem i nogenledes stand med, og jeg ved ej heller om de købte materialer for de
beholdne penge dertil skal destineres eller komme stervboen igen til gode, eftersom i slut- ningen af
skiftebrevet efter min salig formand blev tilføjet, at jeg for resten af de tilmeldte penge skulle være
stervboet ansvarlig, saafremt patronen skulle lade degneboligen reparere maatte jeg medvidere
reparationen opholde.
2. Degneboligens tillæg af ager og eng med videre bestaar af indmark:tdr. skpr. 1 toft beliggende noget
øst for degneboligen Skrivertoft kaldet, hvori kan saas 1 6 1 stk. firkantet jord paa Kragerøgel,sæd
1 2 1
liden ager straks derved kaldes Bugt, sæd 3 Brødjord: 3 smaa agre på Ivers... tilsammen sæd 2 1 ager
tæt norden for boligen, sæd 6 Udmark: 3 agre vesten for degneboligen, sæd tilsammen 1 3 1 hedeager
øster for kirken, Mølbak kaldet, sæd 3 Et lidet stykke firkantet eng vesten for kirken, hvori kan avles 1/2
læs hø. Et lidet kær i Sønderrenden af Kragerøgelagre, hvori kan avles 1/2 læs hø. Så er og ved boligen
en kaalhave. Af lyngslet eller tørvegrøft er her saa godt som intet af, men forrige degne berettes at have
faaet noget af deres lyng og tørv i Revs fælleshede som ligger lidt sønden for degneboligen.Uddrift til faar
eller andre krea- turer er her intet af, uden lige byfælled, som boligen er bygget paa, hvorpaa man kan
have 4 a 6 faar i højeste.
3. Degneboligen staar i matriklen for 6 skpr. 3 fjkr. hartkorn og er fri for Kgl.Majestæts fire kvartaler og
kornskat, samt landgilde, ægt, arbejde og tiende. De øvrige udgifter, som er bleven paabudt, samt familie-
og folkeskat sva- rer jeg lige som andre.
4. Indkomsten anlangende, da har jeg efter min begæring formaaet sognefolkene at give mig lidt mere byg
end min formand fik, og kan det blive ialt jeg kan faa 7 tdr. 3 skpr. byg og 2 skpr. havre aarlig, hvoraf jeg
pensere nu til Aalborg skole 5 mk. Til de trende højtidsoffer kan jeg ikke faa i højeste uden 2 sldlr. til hver;
accindenser angaaende,
da har jeg for dette aar, jeg har været der, ikke haft uden 2 rdlr. 1 mk., smaarente
bestaaende af kage, ost og æg, da kan jeg faa 19 brød, 5 ol æg, 4 lspd. ost, for bede-klokken at ringe morgen
og aften er her ikke noget tillagt. Den ansete Aalborg biskop Broder Brorson, der var bror til den kendte salme-
digter, havde kun godt at sige om Jens Madsen Yde. Ved bispevisitater 1754 og 58 nævnes han som en ustraf-
fet degn og flittig skoleholder, der i saa henseende " fortjener god Bedømmelse ". Degnens haandskrift var ual-
mindelig smuk og tydelig. Ifølge Jens Madsen Ydes indberetning 16. juli 1768 forholdt hans aarlige indtægter
og udgifter sig saaledes til hinanden:
rdlr. mk. sk.
Den samlede årlige indkomst : 23 3 0
Aarlige udgifter:
Ekstra skat af fire personer: 4 0 0
Pension til Aalborg skole: 0 5 0
Familieskat : 0 4 0
5 3 0
I behold : 18 5 0
Hans økonomiske forhold var måske ikke de bedste, så 27.juni 1778 læst 15. oktober udstedte han en
panteobligation til mag. Jens Hansen sognepræst i Hundborg og Jannerup på 40 rdlr. med pant i degnens
indbo og udbo samt kreaturer. Sønnen Svenning Yde underskrev som kautionist faderens obligation, der
først blev udslettet 4. juni 1783 efter debitors død. Mag. Jens Hansens kone, født Thym var forøvrigt kusine
til Jens M. Ydes kone Frederikke Schmidt. Efter Jens M. Ydes død først på sommeren blev skiftet påbegyndt
6. juni 1788 (sandsynligvis 82), fortsat 17. september 1782, hvor resultatet af auktionen 16. juni 1782 over
afdødes efterladenskaber forelå, samt endelig sluttet 5. november 1782.
Registreringen og vurderingen lyder:
rdlr. mk. sk.
I dagligstuen:
1 jern kakkelovn med 4 messingknapper : 12 0 0
1 fyrrebord med 2de skamler: 0 4 0
4 stole : 0 3 0
en 4 lispd. Bismer: 1 4 0
1 fyrbækken med messingskaft 1 2 0
1 messing strygejern med messingskaft 0 5 0
1 messing fyrfad 0 0 2
Udi sengekammeret:
1 fyrrekiste med jernbaand : 1 2 0
1 thebord 0 1 4
1 pyramide : 0 1 0
1 malmklokke med snor af piler (?) 0 1 0
5 lange kort i rammer 0 0 8
1 sort tepotte 0 0 8
4 stk. underkopper og 1 sukkerskaal 0 0 8
1 buksboms snustobaksdaase 0 0 2
Udi kælderen:
1 stort tinfad vog 3 1/2 pd. 0 4 6
1 mindre do., vog 2 pd. 0 2 4
4 tintallerkner 1 4 0
1 stor kobber thekedel 0 4 0
1 messing dørslag 0 3 0
1 liden kobber thekede 0 2 0
2 tin lysestager 0 1 8
1 kobbertragt 0 0 6
1 do. skummeske 0 1 8
1 liden halvtønde 0 1 4
1 anker 0 0 10
1 uldsaks 0 0 8
1 lygte 0 0 4
1 tejne 0 0 12
2 hvide stentallerkner 0 0 2
1 do
Udi køkkenet:
1 jernplade med skuffe under 2 0 0
1 1/2 td. kobberkedel, vog 8 pd. 2 0 0
1 liden haandkedel 0 1 8
1 gammel kobber fyrfad 0 1 0
1 egekar med jernbaand 0 2 0
1 mindre fyrrekar 0 1 4
1 liden egekar 0 1 8
1 balje med jernbaand 0 1 0
1 stor egekar med jernbaa 1 1 0
1 vandspand med aag 0 1 8
2 stripper 0 1 0
3 solde og 1 timse 0 2 0
1 haandkværn i bing 0 2 0
1 gammel kerne 0 0 8
1 spade 0 0 10
2 skovle og 1 lyngle 0 0 12
6 bøtter 0 1 8
1 skærekniv og kiste 0 1 8
1 gammelt skab 0 1 0
1 mindre do med nøgle 0 2 0
1 sadel med dukker og skydegrime 0 2 0
1 stor kiste 0 5 0
1 harve 0 3 8
1 lang stige 0 1 8
1 gammel flæsketrug 0 0 4
3 bikuber 0 1 0
3 river 0 0 6
1 arbejdsvogn uden haver 1 2 0
1 par hestedræt med kobler 0 0 12
1 kratte 0 0 12
Sengeklæder:
4 puder 0 2 0
4 do. 0 2 0
1 blaastribet olmerdugs dyne 1 2 0
1 gammel do. 0 3 0
1 sortstribet dyne 0 1 8
1 gammel do. 0 1 8
Den salige mands klæder:
1 ny sort vest og kjole 4 0 0
1 gammel sort kjole 0 4 0
1 brun kjole 0 4 0
1 par sorte skindbukser 0 2 0
3 sorte skind(bukser?) 0 5 0
1 manchesters kasket 0 3 0
1 gammel do af filt 0 0 4
1 par støvler 0 4 0
1 par sko 0 0 12
Kreaturer:
1 liden brun hoppe 4 0 0
1 hvid ko skal kælve ved Martini 8 0 0
1 eenhornet do. gjeldmalket 6 0 0
1 do. 5 0 0
1 faar med lam 1 0 0
1 do. med do. 1 0 0
1 do. uden lam 0 5 0
1 do. 0 4 0
1 do. 0 3 0
1 so-svin 3 0 0
1 par knive i futteral 0 1 0
1 ny hue 0 1 0
1 gammel do. 0 0 2
2 gafler 0 0 2
I alt : 79 1 12
Derpå blev bl.a. fremlagt Jens Madsen Ydes obligation til mag. Jens Hansen fra 1778,
hvorpå skyldtes 25 rdlr. samt 1 rdlr. i rente, ialt 26 rdlr. Desuden anføres det, at afdøde
skyldte en arv på 2 rdlr. 3 mk. til pigen Anne Madsdatter, som han var formynder for,
samt at tjenestepigen til Mikkelsdag 1782 havde 3 rdlr.2 mk.8.sk. tilgode.
På auktionen 16.juli blev de til 79 rdlr. vurderede effekter solgt for ialt 100 rdlr.2 mk. 5.sk.
Enken købte blot en broget ko, vurderet til 5 rdlr., for 8 rdlr. og 1 messing strygejern for
vurderingen 5 mk.; sønnen Mads Yde blot en kobbertragt og en messingdørslag, vurderet
til 4 mk.for 4 mk. 15 sk., mens sønnerne Svenning og Søren Yde købte flere ting.
Svenning købte bl.a. boets dyreste effekter, nemlig kakkelovnen, hesten og to af køerne.
Sønnen Svenning Yde, der jo havde efterfulgt faderen som degn, fordrede 20 rdlr.for den
brøstfældighed, der fandtes på husene, men frafaldt senere dette krav.
Ved skiftemødet 17. september 1782 fremkom sønnen Mads Yde
med en interessant opgørelse af følgende indhold:
rdlr. mk. sk.
Græspenge 1768,69 og 70 for faderen for " Henrich i Ettrup hans jorder,
som blev bortlejet til ham og flere i alt
: 7 4 0
1774 udi Vestervig St. Hansmarked lånt ham : 1 0 0
Desuden bekommet samme tid af mig 6 1/2 pote brændevin
: 0 4 14
1777 udi i Vestervig mølle lånt ham : 1 0 0
Efter brev og begæring af 27. maj 1778 lånt ham
: 31 0 0
1782 leveret min broder Svenning til min salig faders begravelse : 4 0 0
Ligeså leveret ham til specerier (krydderier) dertil : 2 0 0
Leveret til samme (begravelse) 25 potter dansk brændevin : 4 1 0
1 3/4 potte fransk do. : 0 2 4
Ialt : 52 0 2
Derimod haver min salig fader betalt for mig til Peter Teglbrænder ved Vestervig 16 0 0
1778 bekommet af ham 2 oste : 2 1 8
1779 1 do. ost : 1 3 0
I alt : 19 4 8
Det ses altså at den gamle degn på hæderlig vis kom i graven med sang og klang
i forbindelse med 25 potter dansk brændevin og 1 3/4 potte fransk brændevin (cognak).
Boets passiver blev anført således:
rdlr. mk. sk.
Rest på panteobligation 26 0 0
Arveparten til Anne Madsdatter : 2 3 0
Pigens løn : 3 2 0
Svenning Ydes udgifter ved begravelsen : 10 2 5
Mads Ydes tilgodehavende : 32 1 10
Peter Teglbrænder havde tilgode : 12 0 2
Skatterestance til amtsstuen : 3 0 0
Til sr. Kirk i Ydby for to sække :
3 0 0
Til hr. ascanius (sognepræsten) for ligprædikenen 4 0 0
Skifte og auktionsomkostninger ialt :
8 0 0
Ialt : 100 1 7
Fra svigersønnen Th. Lund blev der fremlagt en erklæring af 16. september 1782
om,
at han på sin kones vegne ville fraskrive sig al ret til arv, hvis konens brødre
gjorde ligeså;
degneenken skulle efter forslaget beholde alt og efter hendes død
skulle det tilfalde den
ugifte datter Else Yde. De nærværende arvinger svarede derpå,
at de i alle dele erklærede
det samme som deres svoger, allerhelst da her intet kunne
blive til deling uden nogle få mk.
og sk. Skiftet blev opsat i seks uger til 5.november
1782, hvor det sluttedes med, at de 14 sk.,
der blev tilbage som boets beholdning,
tilfaldt enken.
Forældre
2. Mads Jensen Yde født 1685, Stagstrup, Gårdejer, gift 26 Okt 1704,
i Stagstrup, Ane Pedersdatter, født 1680, død efter 1715, Stagstrup.
Mads døde Dec 1763, Stagstrup, begravet 29. Dec 1763.
I " Gamle slægter i Hundborg sogn " står der følgende om ham:
Hvor han har navnet Yde fra, kan der vist ikke siges noget be-
stemt om. Når han hedder Mads, må han være opkaldt efter sin
morfar, der jo også må have heddet Mads. Så det kan måske tænkes, at
navnet stammer fra en af hans mors forældre.
Mads Jensen Yde var gift med Ane Pedersdatter.Hun havde været gift
før med Simon Thomsen og var hans anden kone, da han havde været
gift før med Ane Nielsdatter. Det kan måske også tænkes, at nav-
net stammer fra en af de to koner. De boede i Stagstrup og havde
4 børn. Han overtog halvdelen af Anneksgården i Stagstrup fra sin
far Jens Jensen Yde. På den anden halvdel var Simon Thomsen fæster.
Da han giftede sig med hans enken overtog han også denne halvdel.
Det er sandsynligt at han og faderen hver havde drevet en halvdel,
men deres økonomiske forhold var ikke alt for gode. I 1707 oplyste
sognepræsten magister Schmidt, at han af Anneksgården skulle nyde
8
tdr. byg i landgilde og 6 slettedaler i arbejdspenge, men at han
tit havde måttet eftergive en stor del heraf på grund af fæsternes
dårlige økonomi.
Om 1696 skriver Erik Kjærsgaard i "Danmarks Nyheder" en del om
Thisted,
som givet også må have nået beboerne i Stagstrup:
PRÆST RYSTER HEL BY, PÅSTÅR DEN ER BESAT AF DJÆVLEN.
Præsten i Thisted er gået amok. Han har fået byen til at tro på,
14-15 kvinder er besat af djævlen. Præsten, magister Oluf Bjørn,
har byen i sin hule hånd. Ingen tør sige ham imod. Foreløbig er
flere dødsdomme blevet afsagt over kvinder, som hævdes at stå i
forbindelse med de underjordiske magter. Blandt de mistænkte er
borgmester Enevold Bjerregaards kone Anne Søre. Landstinget i
Viborg skal imidlertid tage stilling til dommene, før de kan eksekve-
res, og det ventes ikke, at landsdommerne lader sig påvirke af den
hysteriske stemningsbølge i Thisted.
Ålborg bispen Jens Bircherod, Thistedpræstens nærmeste foresatte,
tager afstand fra djævlebølgen. I starten var bispen tilbøjelig til
at tro på magisterens påstande. Efter at han selv har talt med et
par af de "besatte", har han ændret opfattelse.
Under et møde nylig med Oluf Bjørn i Hillerslev præstegård, erklæ-
rede bispen sagen for et udslag af præstens naive og sygelige indstilling.
Jens Bircherod kræver, at stiftamtmanden i Ålborg griber ind og fø-
rer de "besatte" til hospitalet i Ålborg for at beskytte dem mod de
ophidsede Thistedborgere. Oluf Bjørn truer med, at Guds vrede skal
komme over landet, hvis de skyldige ikke brændes.
SLOG PIGERNE PÅ DEN NØGNE OVERKROP.
Der går rygter i Thisted om, at magister Oluf Bjørn har slået piger
på den nøgne krop, fordi de ikke kunne deres katekismus.....
I KIRKEN LYDER OFRENES SKRIG.
Magister Bjørn har gjort det til sin livssag at udfri Thisted fra
djævlens greb. Han fører en hård kamp for at hjælpe de ulykkelige
kvinder.
I løbet af det sidste halve år er endnu flere havnet i djævlens
garn. Under søndagens gudstjeneste svovler pastor Bjørn mod mørkets
magter.Nede på bænkene sidder de "besatte", indtil de kaster sig på
gulvet med fråde om munden og under høje hyl.
3. Ane Pedersdatter født 1680, gift (1) 18 Sep 1698,
Simon Thomsen,
født 2. Dec 1633, Fæster, død Feb 1704, Stagstrup,
begravet 27 Feb 1704,
Stagstrup, gift (2) 26. Okt 1704, i Stagstrup, Mads Jensen Yde, født 1685,
Stagstrup, Gårdejer, død Dec.1763, Stagstrup, begravet 29 Dec 1763.
Ane døde efter 1715, Stagstrup. Hun levede endnu 1715, men er forgæves
søgt død i Stagstrup sogn. Man ved ikke noget om hendes herkomst, men
hun er muligvis en søster til Mads Pedersen og Maren Pedersdatter begge
af Skyum og Kirsten Pedersdatter af Stagstrup, da alle 3 nævnes som fad-
dere ved hendes ældste datters dåb i 1700. Kirsten Pederdatter nævnes atter
som fadder 1701 og 1705 medens en Karen Peders- datter af Skyum i 1711
bar Anne Pedersdatter og Mads Jensen Ydes datter Karen til dåben.
Hun var da hun blev gift med Mads Jensen Yde enke efter Simon Thomsen
i Stagstrup, med hvem hun var blevet gift den 18. spetember 1698.
Han døde i 1704.
Bedsteforældre
4. Jens Jensen Yde født 1661 på Mors ?, Fæstegårdmand, gift 2. januar 1684,
i Stagstrup med Maren Madsdatter, født ca.1640 i Stagstrup,
død juli 1708,
begravet 8. juli 1708 i Stagstrup. Jens døde i august 1731 i Stagstrup, begravet
15.august 1731 i Stagstrup.
Fra 1683/84 var
Jens Jensen Yde fæstegårdmand i Stagstrup by og sogn, hvor
han havde giftet sig til gården. Jens Jensen Yde
var født ca.1661, antagelig på
Mors, som søn af Jens Jensen og Mette Christensdatter, der begge døde hos
sønnen i Stagstrup.
Jens Jensen Yde døde 1731 i Stagstrup begravet 15, august
i sin alders 80. år.
Han blev trolovet 21. oktober 1683 med enken
Maren Madsdatter og gift 2. januar
1684.
Jens Jensen Yde overtog ved giftermålet 1684 den halvdel af præsteembedets
anneksgård i Stagstrup, som Maren Madsdatters første mand
Mads Knudsen havde
haft i fæste. Hele anneksgården nr. 24 i Stagstrup, hvoraf Simon Thomsen (død 1704),
havdeden anden halvdel i fæste, fik ved matrikuleringen 1688 sit hartkorn forandret fra
8 tdr. 4 skpr. til 10 tdr. 3 skpr. 1 fjk. 1 alb.
Gårdens gamle hartkorn på 8 1/2 td. var i 1664 udregnet efter den årlige landgilde på
8 tdr. byg og 1 svin til præsten, samt 8 tdr. havre til herregården Irups ejer.
I 1690 oplyste sognepræsten bl.a. at der ved hele anneksgården, der bestod af 3 huse,
nemlig råling, en lade med
en stald ved enden og et fæhus. År ligt blev sået 10 tdr. byg
1 tdr. rug og 20 tdr. havre. I korntiender svarede fæsterne Jens Jensen og Simon Thom-
sen tilsammen 5 tdr. korn. Udover de godt 5 tdr. hartkorn af anneksgården, hvoraf sønnen
Mads Yde i 1704 giftede sig til fæstet af den anden halvdel med Simon Thomsens enke,
drev Jens Yde endnu et par gårdparter i Stagstrup. Sammen med Mads Knudsens enke
overtog han 1683/84 fæstet af halvdelen af gård nr.14 i Stagstrup der ved matrikuleringen
1688 fik det samlede hartkorn forandret fra 6 1/2 td. til 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 2 alb., hvoraf
Jens Yde altså drev 1 td. 6 skpr. 3fjkr. 2 1/2 alb. hartkorn. Gården var en såkaldt kirkegård,
idet gårdens bondeskyld (3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr.11/2 alb. hartkorn)tilhørte Stagstrup kirke, mens
herligheden (2 skpr.,1fjkr.., 1/2 alb hartkorn ) tilhørte privatpersoner.
Af kirkens regnskab fremgår, at Jens Jensen og Christen Madsens enke Anne Pedersdatter
i årene 1687/91 tilsammen svarede 6 tdr. byg til kirken. 1695 havde salig Anne Pedersdatters
halvdel væretøde i et år, mens Jens Jensen kun havde afleveret 2 tdr.af sin halvdels 3 tdr. korn.
1697 og 98 nævnes Jens Jensen Yde som svarende 3 tdr. byg af sin halve gård. Vise lands-
dommer Christian Helverskov til Irup og Øland købte ved skøde af 20. juni 1694, læst 26. juli
af Christen Jensen Falkenberg i Viborg herligheden af den gård ( nr. 14 ) i Stagstrup, som Jens
Jensen yde og Anne Pedersdatter havde i fæste. Deres årlige afgift af herligheden var et skovsvin
og 4 tdr. havre. Denne gård, hvoraf de nævnte fæstere Anne Pedersdatter og Jens Jensen i 1690
svarede 1 td. 2 skpr. i årlig korntiende til præsten blev først i 1700-tallet fæstet til Bjørn Hansen i
Sundmølle og senere af Christen Laursen Kirk. I 1690 var Jens Jensen og Anders Nielsen sammen
fæstere af en gård, hvoraf de årligt svarede 2 tdr. korntiende til præsten. denne gård må vist være
nr. 20 i Stagstrup, der i 1688 var fæstet af Søren Mad- sen, da hartkornet blev sat til 3 tdr. 3 skpr.
1 alb. Gård nr. 20 an- gi- ves i 1694 at være øde, men tidligere beboet af Søren Madsen Malle,
da Peder Madsen i Lemvig ved skøde 24. juli 1694, læst 2. august solgte den til herredsfoged i
Hassingherred Villads Poulsen, forpagter af Kovstrup. Ved herredsfoged Villads Poulsens død i
1704 i Gammelbygaard i Grurup var der paa ingen bygninger, uden en lade af 2 gulve og 1 lo
og ej videre ", men jorden var fæstet af Jens Jensen Yde.
Gården vurderedes til 1o1 rdlr 3 mk. 12 sk. Senere i 1700-tallet kom gården under Øland og
fæstedes af Søren Christensen.
5. Maren Madsdatter født ca 1640, Stagstrup, død Jul 1708, begravet 8 Jul 1708, Stagstrup.
Oldeforældre
8. Jens Jensen Yde født ca 1618, gift Mette Christensdatter, født ca 1610, død I julen 1688,
Stagstrup. Jens døde Sep 1688, Stagstrup, begravet 9 Sep 1688, Stagstrup.
Den eneste oplysning man har om ham udover hans alder, er det præstens bemærkningr
ved hans begravelse. Her oplyser præsten, at der er tale om den Jens Jensen (Yde),
som var far til Jens Jensen (Yde) i Stagstrup annexgaartd, og som på grund af alder,
armod og skrøblighed var flyttet fra Morsø til sin søn.
9. Mette Christensdatter født ca 1610, død i julen 1688, i Stagstrup.
Tipoldeforældre
16. Jens Christensen Yde født ca 1580, død 1629, Stagstrup.
Adresse : Hurup skole
Far : (408) Mads Jensen Yde
Mor : (409) Anne Pedersdatter
Gift med : (205) Frederica Schmidt den 11.01.1735 i Harring Kirke
En parts død : 1781
Børn : 1739
